- Project Runeberg -  Norske Gaardnavne. Oplysninger samlade til brug ved Matrikelens Revision / 13. Romsdals amt /
378

(1897-1936) [MARC] [MARC] Author: Oluf Rygh With: Sophus Bugge, Albert Kjær, Karl Rygh
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

378

ROMSDALS AMT
-i___

76. Hjellen. Udt. jællam, Dat. -ljå. — Hielld 1643. Jelle
1667. Jæle 1723.

Af hj a 11 r m., højtliggende Flade, Terrasse (Indl. S. 65).

77. Sletbakke. Udt. slettbakkam, Dat. -kå. — Sletback 1643.
1667. Sletbach 1723.

Se Skodje GN. 44.

78. Saglien. Udt. saglia. — Sauglie 1643. Sauglien 1667.
Sauglie 1723.

79. Rimstad. Udt. rfmmsta. — af Rimstadom, af
Ring-stadom AB. 69? Rimsta 1559. 1590. Rimbstad 1643. Rimstad
1667. 1723.

Rimstad findes ogsaa som Gaardnavn i Hedrnm og i Daviken, i 1620
skr. Rimstadt og Rymstad. PnSt. S. 204 fremsættes den Formodning, at den
opr. Form for disse Navne er R i n g s s t a ð i r, af Mandsnavnet Ring r.
Den stettes af den dobbelte Form i AB. og af, at der ellers er Exempler
paa, at n g er gaaet over til m foran s, som i Klomset i Seljord af K 1 u n
g-8e t r. Det er dog kanske muligt, at den anden Navneform i AB. kan skyldes
en Feil, foranlediget ved dens hyppige Forekomst. Isaafald kan Rimstadom
nok være en afslidt Form af •Rimnstaðum, og dette være dannet af
Elvenavnet Rima, som kan have tilhørt den Elv, som gaar forbi Gaarden.
Rima et endnu bevaret i Rømua paa Romerike (NE. S. 192).

80. Svortdalen. Udt. sVortdalen. — Suartedall 1643.
Sorte-dahl 1667. Sortedal 1723.

Iste Led er Elvenavnet Svorta, maaske opr. ’Svarta, af Adj. 8 v a r t r
(NE. 8. 269. 336). Gaarden ligger ved en Bæk.

81. Koksyik. Udt. kakksvilça. — Kaxuigenn 1590. Koxuig
1643. Kogswigen 1667. Koxvig 1723.

Iste Led er det endnu i Folkesproget meget bragte Ord Koks f., Øse.
Dette bruges ogsaa alene ligesom det ligetydige Ausa oftere som Navn,
betegnende rundagtige Bugter.’ Samme Betydning har Navnet her, hentydende
til den rundagtige, indre Del af Ttogvoldbugten.

82. Aanes. Udt. ånésse, Dat. -sa. — Aaeneß 1643. Aanes
1667. Aanæs 1723.

Ligger paa et Nes ved Udløbet af den under GN. 79 omtalte Elv. Se
Frei GN. 21.

83. Saltbunes. Udt. sa’ltbúnésse. — Saltboeneß 1643. 1667.
Saltbonæs 1723.

Iste Led er saltbúð f., en Bod, som har været brugt ved Saltkogning
enten som Bolig eller som Oplagssted for Saltet.

84. Hegerberg. Udt. hé’gerbärje, Dat. -ja. — af Hægraberge
AB. 69. Herbere 1559. Hegerbergh 1590. Heggerberig 1643.
Heger-berig 1667. Heggerberg 1723.

Der synes her ikke at være noget Vandløb. Hegraberg maa være
sms. med Gen. Flt. af h e g r i m., en Heire.

85. Kaarstein. Udt. karsteinen, Dat. -na. — Korstenn 1643.
1667. Kaarsteen 1723.

Kan være *Kdrasteinn, af Mandsnavnet Kári og steinn ni., i
nogen af de Betydninger, som det kan have i Stedsnavne (se Indl. S. 79).

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 19:36:00 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ngardnavne/13/0396.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free