- Project Runeberg -  Norske Gaardnavne. Oplysninger samlade til brug ved Matrikelens Revision / 13. Romsdals amt /
449

(1897-1936) [MARC] [MARC] Author: Oluf Rygh With: Sophus Bugge, Albert Kjær, Karl Rygh
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

54. HALSE

449

14. Hønsvik. Udt. hønnsvifga. — Hænsnauik DN. II 60, 1303.
Hænsovik DN. II 206, 1342. Hænsavik DN. II 226, 1345. Hønsuig
1559. Hønnßuigenn 1590. Hønßuig 1643. 1667. Hønsvig 1723.

Hænsnavik eller Hænsavik, af bænsn eller h œ n s n. Flt.,
Høns. Jfr. Hønstvet i Skiptvet, se Bd. I S. 77, hvor det formodes, at disse
Navne kan have sin Grund i, at der i sin Tid kan have været drevet mere
paa Hønseavl paa disse Gaarde end ellers da sædvanligt i Bygden.

15. Fjærvik. Udt. fjærvikaryn,. — Fieruigenn 1590. Fieruiig
1643. Fieruigen 1667. Fier.viig 1723.

Er vel snarest *Fjarðarvik, af f j q r ð r m., Fjord. Jfr.
Valsø-fjordeu GN. 117. Navnet knnde da have sin Grund i, at Gaarden ligger lige
udenfor Mundingen af Halseljorden og lige imod den aabnere Fjord.
Ligeoverfor, paa den anden Side af Halsefjordens Munding, ligger et Skjær, som
paa AK. kaldes Fjordaskjæret. Formelt kunde lste Led ogsaa være fjara f.,
Fjære, udgrundt Vand. «•

16. Kaldberget. Udt. kaUbärje. — Kalberigh 1590. 1643.
Kaiberg 1667. Kaldberg 1723.

Iste Led er vel Adj. kal dr, kold. Gaarden ligger mod Nord under et
Fjeld. Jfr. Ulstein GN. 49.

17. Korsnes. Udt. kåWsnésse. — Korsnis 1590. Korsnes
1643. Korchnæs (I) 1667. Kaarsnæs 1723.

Se Ulstein GN. 41,3. Ligger ved Indløbet til Skaalvikfjorden.

17,3. Kipperviken. Udt. Igtpervilça.

Se Borgund GN. 102.

18. Sæteren ytre. Udt. setra, Dat. seteren. — Setter 1667.
Sætter 1723.

Af s æ t r n., Sæter (Indl. S. 74). Jfr. GN. 27.

19. Løvik. Udt. levikfl. — Løeuig 1643. Løwigen 1667.
Løe-viig 1723.

Se Sylte GN. 23.

20. Rabban. Udt. ra’bbaryn,, Dat. -bå. — Rabenn 1643. Rabben
1667. 1723.

Af r a b b r m., langstrakt Banke (Indl. S. 69).

21. Baarset. Udt. barset og -séten. — fforsetther 1559.
Bar-sett 1590. Børsett 1643. Baarset 1667. 1723.

Formodentlig ’Borgarssetr, se Aure GN. 87. Det kan neppe komme
af Mandsuavnet B á r ð r, da det vel isaafald i Udt. maatte have havt «tykt»
1 ligesom Baarset i Selbu.

22. Kløvset. Udt. kløvset og -séten. — Kleffßett 1590. 1643.
Kleffset 1667. Klefset 1723.

Kan vist ikke være samme Navn som Klauset, Akerø GN. 46, men er
formodentlig det samme som Kleivset i Søgne og det forsvundne
Kleifua-s æ t r i Egge, af k 1 e i f f., bråt Bergside, ad hvilken der gaar en Vei (Indl.
S. 60). Gaarden ligger uuder en saadan Kiev.

23. Reitan ytre. Kaldes norreitanfö. — af Nordreitom AB.
66. Retthe 1559. Reidt 1590. Reite 1643. 1667. Reiten 1723.

Se GN. 7.

Kygh. Gaardnavne XIII.

29

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Jul 3 21:48:29 2016 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/ngardnavne/13/0467.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free