Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
160
Formerne i AB. og den nuv. Udtale kan alene forenes paa den Maade,
at sidste Led opfattes som b r u n n r rn., Kilde (O. R.). lste Led er maaske
mo si m, Myr; jfr. Mosserød i Aremark, Bd. I S. 183. Den Elv, som gaar
forbi Gaarden, heder nu Skjerva.
155. ’ Nederfoss. Kaldes fassen. — Ffosse Cap. Foss 1590.
Foes 1624. Faas 1626. Nerfoß 1664. Nederfaas 1723.
Jfr. GN. 103—105, som ligger høiere oppe i Dalen.
155. 3. Fossjyngerne. Udt fa ssjøngann.
Et Slaatteng oppe ved Rindalsgrændsen. Af Folkespr. Gjenger, FIt. af
Gong f., Græsgang (Aasen), jfr. Gjengja f„ et Stykke Eng i en Skov eller i
Kanten af en Sump (Ross). Et andet Slaatteng heder Mosbronnjøngan.
156. Halsgjerd. Udt. hdssjæren, Dat. -ra. — Jfr. af Halsom
AB. 52. Halsgier 1590. 1624. 1626. 1631. Halßgier 1664.
Hals-ierd 1723.
Efter AB. skulde den opr. Form være Hal s ar, Flt. af hals m., der
lier vel maatte forstaaes om en lavere Høide, som springer frem fra en høiere
(Indl. S. 53). At det er den samme Gaard, bestyrkes ved Tilføielsen i
Jordebogen: «liger thet vpi bakkan fra Mossabrone». Det nuv. Navn maa være
en Sms., hvori sidste Led vel snarest er j aðarr m., Kant, Rand, som her i
Dalen mest bruges som Grændenavn (Indl. S. 59).
157. Solem. Udt. só’lemmen, Dat. -ma. — Sollum 1590.
Solum 1624. Sollumb 1626. Sollem 1631. Solemb 1664. Sollum
1723.
Se Bjugn GN. 23.
158. 159. Løkken. Udt. ly tøa. — Løckenn 1590. 1624. 1631.
Lyekenn 1626. Løchen 1664. Løcken 1723.
Se GN. 40.
160. Haukli. Udt. hau Hia. — Hougkelidt 1631. Houcklj
1664. Houchlie 1723.
Ligger ved Elven Hauka, hvorefter den har Navn.
161. Snausen. Udt. snausinn, Dat. -sam. — Snøßen 1664.
Snøesen 1723.
Se Orkedalen GN. 251, hvor det imidlertid er sterkt Hankjønsord,
medens det lier er svagt. En Fjeldgaard.
162. Lilleholtan. Udt. lihlhiUtann. — Holtte 1631. Holte
1626. 1664. 1723.
Se Orkedalen GN. 108. Storholtan hører til Rindalen.
163. Grarberg. Udt. garb&rjen, Dat. -ja. — Gaardbergh 1590.
Garberig 1624. 1626. 1631. ’ Gaarberig 1664. Garberg 1723.
Gar- som lste Led i Navne er maaske ofte at forklare af garðr m.,
Indhegning, Gaard, i de Egne, hvor r 8, som her i Meldalen, nu udtales som
r. Ligesaa ofte turde det dog være at henføre til Elvenavnstammen
Gar-(Garaa), som mulig har en anden Oprindelse. Gaardnavnet forekommer ogsaa
i Selbu, der nu udt. med kort Vokal.
164. Myrhaugen. Udt. marhauen. — Myhrhogh 1624.
Myer-houg, Møerhoug 1626. Myrhoug 1631. 1664. 1723.
Iste Led er mýrr f., Myr, som i Sammensætninger ofte har svækket
Vokallyd (se Indl. S. 68, jfr. Aa" GN. 43, Hitteren GN. 17,2 og 65).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
