Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
20. OPDAL
185
144. Klethannner. Udt. lclcetthamrarm, Dat. -håmråm. —
Kletthamir 1590. Klethammer 1626. 1631. 1664. 1723.
Navnet findes neppe andetsteds; maa vel betyde: Bjerghammer, der
stikker frem som en Fjeldknat.
145. Imang. Udt. zmanginn,, Dat. -ga. — Emangen 1664.
Emang 1723.
Sidste Led er mulig -angr med Betydning af Snevring; Gaarden
ligger nær et af de snevreste Partier af Drivdalen. 1ste Led haves i flere
Stedsnavne; i endel af disse synes det at være et Elvenavn, som kan
forklares af im n, StøAr. Mulig er dette Tilfælde ogsaa her, da Gaarden ligger
mellem to Bække (O. R.). Et Elvenavn I m eller Í m a kan ogsaa formodes
i Imeland i Aamli og i Imenes i Landvig og maaske i Imset i Løiten (Bd.
III S. 108).
146. Stekren. Udt. stehra, Dat -ste’ker’n. —■ Steigen 1723.
Et enestaaende Navn. O. R. formoder, at sidste Led er ekra f., dyrket
Eng. 1ste Led kunde være beslægtet med Navnet Steig, af’ s ti ga (jfr.
Mel-dalen GN. 23); Gaarden ligger høit over Elven og i en bråt Li. Imod denne
Forklaring kan det dog tale, at Navnet nu er et sterkt Hunkjønsord. S. Bugge
formoder, at det henviser til et oldn. * S t e i k r f., som kan have betegnet
«et steilt Sted, til hvilket man maa stige op Trin for Trin».
147 — 149. Sliper. Udt. slipram, Dat. -råm. — Slippe 1626.
Slipper 1664. Sliper 1723.
Se Rissen GN. 63, Rennebu GN. 56. Ogsaa her skal en Bæk nær
Gaarden kaldes Slipra.
150. Detli. Uclt. d&liUia, Dat. -lin. — Detliesetter 1631.
Detlie 1723.
Gaarden ligger midt i en usædvanlig bråt Li og har vel sit Navn deraf,
idet det maa sættes i Forbindelse med detta, at falde tungt. Af Navne af
samme Stamme kjendes neppe andre end Detfos (Detfosvandene) nordenfor
Snaasenvandet; det betegner vel en Fos, som styrter lodret ned. For det
sidste turde dog maaske et Elvenavn ligge til Grund, medens der ved Detli
ikke er noget Vandløb af nogen Betydning.
151. Horvli. Udt. hørvlia. — Harffuelid 1626. Heffuerli
1664. Harflien 1723.
1ste Led kommer vel af live r fa, forsvinde, komme ud af Syne.
Gaarden ligger paa den høie Tange, der stikker skarpt frem mellem Drivas og
Vindølas Dalfører; kommer man lier fra den ene Dal til den anden, er ved
Omdreiningen den første snart ud af Syne (O. R.).
153. Løkkesætereii. Udt. lø^sætra. — Løcksetter 1631.
Løehsetter 1664. Lychsetter 1723.
Har vel opr. været Sæter under GN. 165. Denne og de flg. Gaarde
indtil GN. 160 ligger i Storlidalen, det øverste af Vindølas Dalføre.
154—156. Storli. Udt. storlía. — Storli 1664. Stoerlie
1723.
157. 158. Yasli. Kaldes bå’rsgaren og ä’nnqaren. — Waslie
1723.
Daglignavnene, som maaske ikke er gamle, er sms. med Mandsnavnene
Baard og Arne.
159. Haugen. Udt. hau’wjn,. — Hogge 1626. Hougenn 1590.
Hougen 1723.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
