Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
29. HOLANDET
259
Hyljarmór. Iste Led er sandsynlig et Elvenavn *Hyl f., en sterk
Sideform til Hyl ja, nu Hølja, en Elv i Elverum og Tryssil, som man
vistnok ogsaa har i Gaard- og Herredsnavnet Høie (Hyliu i Dat. 1297) i
Ryfylke, dannet af li y 1 r m., Høi, dybt og stille Sted i et Vandløb (Bd. III
S. 326). Den’ samme Form som her synes ogsaa at være bevaret i
Gaard-navnet Hyljeraas, udt. Hyljaraas, i Ævanger. Overgang af y til æ eller aabent
e kan ogsaa ellers paavises (f. Ex. Ættrusau af Ytterhus, Rennebu GN. 113).
Der gaar en Bæk forbi Gaaiden ud i Gula.
7. Einan. Udt. é’nanji, Dat. -nóm. — Enni NRJ. II 172.
Ene 1559. Egnum, Enum J590. Einumb 1624. 1631. Ennumb
1626. Eignumb 1664. Einumb 1723.
Navnet maa afledes af Trænavnet e i n i r m. eller maaske snarere af
e i n i n., et med Ener bevoxet Sted. I denne Form, best. Flt., findes Navnet
ogsaa i Aure og i Børsen.
8—10. Løre. Udt. lø re. — af Lødrene AB. 45. Lerom (Dat.)
NRJ. II 172. Lørenn OE. 63. 159. Lerenn 1559. Løffrenn, Loffrenn
1590. Lørren 1624. Løerenn 1626. Loren 1631. Lørenn 1664.
Lørren 1723 (afbrændt af Fienden og ode).
Uagtet Ligheden i Nutidsformerne maa dette Navn være ganske
forskjelligt fra Løren i Aker, Sørum og Holand i Akershus Amt; thi disses
gamle Form er Løy r in, en Sms. af lei r r m., Ler, og vin (Bd. Il S. 111),
medens Navnet her vistnok ogsaa maa være en Sms. med v i n, men som den
ældste Skriftform viser, med en ganske anden Ordstamme i Iste Led (Ldsbl.
324). Det synes at kunne være samme Navn som Leire i Hjørungfjord (i
L e d r e n e 1325), og et ialfald beslægtet Navn har vi vel i Læren i Gran (i
Led r i, i Led r in o c. 1400). Det eneste kjendte Ord, man lier kan tænke
paa, er leðr n., Skind, der vel kunde bruges i et Stedsnavn ligesom hú Ö (jfr.
Bd. I S. 35), grundet paa en Sammenligning af Jordveien med et udbredt
Skind.
11. 12. Kjelstad. Udt. Iç&llstänn, Dat. -stöm. — Hielstad
NRJ. II 172. OE. 63. Hielstaadt. 1559. Hieldstadt 1590. Hildstad
1624. Hielsta 1626. Hielstad 1631. 1664. Kielstad 1723.
1ste Led er lijal lr m., Afsats, Terrasse, med den her i Dalene
sædvanlige haarde Udt. af Hj (Thj. VSS. 1891 S. 202, Indl. S.’ 55).
13—16. Lunde. Udt. Uhpi’. — af Lundum Fornm. s. I 209.
af Lunde AB. 45. Lwnde NRJ. íí 172. Lunde OE. 63. Lwnde 1559.
1590. Lunde 1624. 1631. Lunnde 1626. 1664. 1723.
L u n d a r eller Lund r, Lund, liden Skov (Indl. S. 66), med afkuttet
Endevokal i Udtalen.
14,2. Saglokken. Udt. salyJçJça.
17. Lundeaasen. Udt litnßåsen.
18. Lunderydningeii. Udt. lun/Jarønningen.
19. Smaaøian. Udt. smønanji, Dat. smonóm. — Smaaoienn
1631. 1664. Smaaøyen 1723.
Som det er bemærket i en Anmærkning i den nye Matr., er den nuv.
Skrivemaade kanske urigtig, og der burde rettere skrives Smaaaunan. Derved
bliver den nuv. Udtaleform forklarlig, idet Annan (Flt. af auðu n., Indl.
S. 42) her udtales Ønan. Dette bestyrkes ogsaa ved, at Gaarden ligger et
Stykke ovenfor Samdal, som nu i Dagligtale kaldes Annan. At Dativ nu har
lukt o i 1ste Stavelse, maa vel være en Følge af Vokalassimilation.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
