Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
30-4
SØNDRE TRONDHJEMS AMT
O. R. antager, at dette kan have været * Grýtla, som kunde være blevet
til Grylla, ligesom Gaardnavnet Grylling i Løiten vel er opstaaet af
*Grýtlingr (Bd. III S. 112); det maatte da være en Afledning af grjöt
n., Sten. I Tryssil findes ogsaa virkelig et Elvenavn Grylla, som maaske har
denne Oprindelse. Det synes dog tvivlsomt, om et saadant Navn kan passe
paa denne Bæk. Man kunde ogsaa tænke paa den Stamme, man har i
Gryllefjord i Senjen, som 1386 skrives Gry flu-; der findes paa flere Steder
Spor til et Elvenavn af denne Stamme, og Grøvla forekommer endnu som
Elvenavn i Vistdalen i Romsdalen. Det maa vel staa i Forbindelse med
gruvla, at rode, grave (Aasen), og betegne en Elv, som har gravet sig et dybt
Leie (jfr. Bd. I S. 10).
19. Tesli. Udt. tcesslia. — Tesligen Gap. Tesleynn 1559.
Tisliidt 1590. 1624. Theßlj 1626. Teßlie 1631. Teslj 1667.
Tes-lien med Overvigen og Nyegaarden 1723.
Er utvivlsomt samme Navn som Tetlien i Leksviken og i Overhallen.
O. R. antyder en Forklaring af 1ste Led af Plantenavnet |) ist ill m.,
Tidsel, eller af |t i s 1 f., en Vognstang; i sidste Tilfælde maa man vel som
Mellemled tænke sig et Navn paa den forbi Gaarden gaaende Bæk. Den nuv.
Vokal i 1ste Stavelse gjør dog disse Forklaringer tvivlsomme.
20. Overvik. Kaldes ny’gåten. — Vigh NRJ. II 183. Wyg
1559. Wiigh, Wiig 1590. 1624. 1626. Wigen, Neder Wigen og
Offuer Wigen 1667. Underbrug til Tesli 1723, desuden særskilt 2
Gaarde Nervig, vel senere gaaet ind under Ranem.
*Vik f., maa have Hensyn til den Bugt, som Trondhjemstjorden her
gjør. Efter Gaarden heder Vasdraget fra Jonsvandet nu Vikelven.
21. Præstlius. Udt. prœssthús. — Prestehuss NRJ. II 183.
Presthus 1559. 1590. Presthuus 1667. Præsthuus 1723.
Se Soknedalen GN. 64. Det maa bemærkes, at der paa Nabogaarden Vik
skal have staaet en Kirke, se ndf. under «Nedlagte Kirker».
22. Rydningen. Udt. rønningen. — Roning 1590. Røningen
1667. Rønningen 1723.
Se GN. 9.
23—25. Ranem. Udt. ranemmen. — af Ranneime AB. 33.
Ranwm NRJ. II 183. Ranem 1559. Ranum 1590. Ranumb 1626.
1667. Rannum og Øvre Rannum 1723.
Navnet findes ogsaa i Nordre Aurdal, hvor det ved 1400 ligeledes
skrives med dobbelt n, i Batnfjorden (af Raneime AB. 71) og i
Overhallen, hvor det i det 14de Aarh. skrives Ranhæims (Gen.) og
Ran-li æ i m i (Dat.) og i det 15de Raneime; det nu omtrent forsvundne Navn
Ranum i Vaaler Snil. maa ogsaa være det samme, se Bd. I S. 303, hvor
det antages muligt, at 1ste Led kunde være r a n i m., Snude, Tryne, brugt
om noget fremspringende, f. Ex. en udskydende Fjeldfod. Denne Forklaring
passer godt efter Stedsforholdene her paa Strinden, men som det synes
mindre godt i Overhallen.
26. 27. Tære. Udt. være. — a Verrene AB. 31. 32. a
Verrini i en Indskrift fra 13de Aarh. N. Fornl. S. 607. Werrenn
1559. Werenn 1590. Werre 1624. 1626. Webre, Werrj 1631.
Werre 1667. 1723.
Ver r in, en Sms. med vin. Samme Navn er maaske det forsv. Werre
i Børsen (S. 312). Skulde det staa i Forbindelse med v ♀ r r f., Læbe? (O. R.).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
