Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
346
SØNDRE TRONDHJEMS AMT
Efter Gaardens Beliggenhed under et bråt Fjeld er Navnet her vel at
forklare af k a s t n. i Betydning af et Sted, hvor man slipper Tømmer ned
over en Høide (Indl. S. 59).
88. 89. Ulekkan. Udt. McéMan. — Blikar (Akk.) DN. II 17,
1277. Bleke NRJ. 11 183. Bleikæ Cap. Blickum 1559. Bleckenn
1590. 1631. Blechenn 1626. Bleehum 1667. Bleehen 1723.
Blikar f., Flt. af blik n., noget, som blinker, som er hvidt, lyst
(Indl. S 44). Jfr. Meldalen GN. 180, Hørsen GN. 29. En Arne, som eiede
Gaarden i det 13de Aarh., havde efter den Tilnavnet Blikafoli (K.
Rygh S. 6).
90. 93. Tvereggen, Udt. tvtérægga — Twereeg (da ode) DN.
II 852, 1545. 858, 1549. Tuereg 1559! Tuer Egenn 1590.
Thuer-eegenn 1626. Tnereggin 1631. Tuer Eggen og Tueregøffne 1667.
Tver Eggen 1723.
Hvis det er den nedre af Gaardene, som er den ældste, kunde Navnet
have sin Grund deri, at den ligger paa en Høide, som springer frem i en
større Bugt af Nidelven.
91. Foldal. Udt. fårclalen. — Føldallen DN. II 852, 1545.
858, 1549. Føldall 1559. 1590. 1624. 1631. Føeldall 1626.
Føl-dahl 1667. Foldal og Føldalsaune 1723.
Udtaleformen har Hovedtonen paa 2den Stavelse, r i lste Stavelse er
indkommet ved Dissimilation istedetfor 1 (O. R.). Det synes uvist, om lste
Led her kan indeholde det almindelige Elvenavn Folla. I Tilfælde maatte
dette Navn have tilhørt den Bæk, som gaar nordover mod Sluppen langs
den nye Vei.
92. Leiren. Udt. leira. — a Læiru DN. II 17, 1277.
Konnngx-1 ei rin AB. 32? Lere, Bustelere NRJ. II 184. Leiiren OE. 69.
Lei-ran Cap. Lerenn 1559. 1590. Leerenn 1626. Leeren, Offuer Leeren
og Neder Leeren 1667. Øfre og Nedre Læren 1723.
Leira. Denne Gaard og GN. 85 maa have sit Navn af den store Bæk,
som gaar temmelig nær forbi begge, og som paa sit nedre Løb danner
Grændsen mod Bratsberg Sogn. Denne maa altsaa have havt det meget
almindelige Navn Leira.
95. Stavne. Udt. stammne (ogsaa hørt stammri). — Staffne
NRJ. II 184. Staffne 1590. 1624. Stafnne 1626. Stammene 1631.
Staffne 1667. Øfre Stafne 1723.
Af stafn m. (Indl. S. 78). Navnet sigter antagelig til den lille Halvø,
som lier springer frem i en sterk Bugtning af Nidelven; stafn og det
deraf afledede stefni findes ogsaa ellers brugt til at betegne sterkt
fremspringende Situationer (O. R.). Jfr. Rennebu GN. 31. Denne og de flg.
Gaarde i Lade Sogn ligger paa Vestsiden af Nidelven.
96. Havstein. Udt. havstein’. — Hafsten NRJ. II 184.
Haff-steynæ DN. V 821, 1540. Haffstene, Haffsteine Cap. Haffsten 1559.
Haffstienn 1590. Haffsten 1624. Haffsteenn 1626. Haffsteen 1667.
Hafsten, Hafsteen og Hafstensonne 1723.
Navnet findes ogsaa i Høland, i Granslierred og i Leksviken, desuden
ogsaa brugt som Navn paa Smaaøer og Holmer, deriblandt om en høi Holme
i Fiatanger, lste Led maa vel sættes i Forbindelse med liefja, at løfte, og
Navnet er maaske snarest at forklare om en Klippe, som rager op i Høiden,
løfter sig i Veiret. Lidt udenfor Gaarden er der en bråt Fjeldvæg mod
Dalsiden (jfr. Bd. II S. 188). Denne Forklaring er dog usikker.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
