Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
8
NORDRE TRONDHJEMS AMT
27. 28. Trøite. Udt. trøtta. — af Trøtene AB. 38. af
Trøttana AB. 133 s. Trøtten NRJ. II 190. Trøtenn OE. 92. Trøytenn
DN. XI 714, 1535. Trøthenn 1559. Trøttenn 1590. Troten, Throutte
1610. Trøehteim 1626. Thrøte 1664. Trøtte, Trøitte 1723.
Er sikkert en Sms. med vin; men forøvrigt er Navnets Forklaring
dunkel. Et Navn, som kunde synes at indeholde samme Stamme, er
Trøitar-osen om det smale Sund mellem Bømmeløen og Mosterøen i Søndhordland,
som i 1ste Led kunde indeholde et Elvenavn. Da det allerede i AB. skrives
med T og ikke med Th, synes det betænkeligt at sammenstille det med
Trauten i N. Odalen af et opr. Þrautr (Bd. Ilt S. 197). Ellers kunde man
have tænkt paa et Elvenavn * Þ r a u t.
27,3. Baktrøen. Udt. bd’kktrøa.
29—31. Kyllaii. Udt. JgfUam, Dat. -lóm. — Kyliar (Akk.)
DN. II 298, 1363. af Kiliom AB. 38. af Killium, Kilium AB. 133 s.
Kyllym NRJ. II 190. Kølie OE. 95. Kiliæ DN. XI 658, 1532. Kellie
DN. XI 780, e. 1550. Kylie Cap. Kiølli 1559. Køllie, Kiøllij 1590.
Kylle 1610. 1626. Kiølle 1626. Kylloe 1664. 1723.
Kyliar, Flt. af en Entalsform * Kyl. Jeg kjender intet Navn
andenstedsfra, som med Sikkerhed kan sammenstilles med dette. Betydningen er
uvis. S. Bugge bemerker, at det efter Formen kan høre sammen med Kul f.,
Luftning, svag Blæst, og Verbet kylja, kjøle, blæse svagt (se Aasen). Dette
kunde nok passe med Stedets temmelig høie Beliggenhed.
32—34. Morset. Udt. mø’rrséte. — Mwresetter NRJ. II 189.
Morsetther 1559. Morsett, Møifett 1590. Morsett 1610. Moersett
1626. Morset 1664. 1723.
Naar man ikke kjender ældre Former af Navnet end fra 1520, er flere
Forklaringer af 1ste Led mulige. Det kan være opr. *Mýrasetr af
m ý r r f., Myr, hvis Vokal i Stedsnavne ofte svækkes til kort ø (Indl. S. 68).
Men andre Forklaringer var ogsaa tænkelige.
35. Kaarstad. Udt. Icarrsiann, Dat. -stóm. — Korstad 1590.
1610. 1626. 1664. Kaarstad 1723.
* Kárastaðir, sms. med Mandsnavnet K á r i (Personn. i Stedsn.
S. 154).
36. Lunden. Udt. lunn’, Dat. M%na. — Lundt 1559. 1590.
Lund 1610. Lunden 1626. 1664. 1723.
* L u n d r m., Lund, liden Skov (Indl. S. 66).
37. Hoven. Udt. M’vim, Dat. -va. — pa Hoffe NRJ. II 191.
Hoff 1559. Hoffuin 1590. Hoff 1610. Hoffuen 1626. Hofue, Hofuen
1664. Hoven 1723.
* H o f n., et hedensk Tempel, men maaske opr. ogsaa brugt i en
almindeligere Betydning af Gaard, Hus (Indl. S. 55 f.); denne Gaard ligger
noget for afsides til, at det synes rimeligt at opfatte Navnet i den Iste
Betydning. Efter en i flere Egne af det Trondhjemske udbredt Skik har det
faaet den bestemte Artikel i Hankjøn tilføiet, skjønt det er Intetkjønsord
(Indl. S. 13). Navnet findes i samme Form ogsaa i Leksviken.
38. Staurset. Udt. staurséte, Dat. -ta. — Stursetther 1559.
Størsett 1590. 1610. Støerset 1626. Støfuerset 1664. Stourset 1723.
Er vist samme Navn som Staurset i Hevne og i Rissen; det sidste
skrives AB. 60 Stufrasætr, hvori Iste Led er Gen. Flt. af stúfr m.,
Stump, men i Navne vel oftest: Stubbe af Træ (Indl. S. 79). De ældre
Former taler ogsaa for den samme Oprindelse her.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
