Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
7. FROSTEN
67
I Iste Led ligger sandsynlig et Elvenavn (se Leksviken GN. 114). Dette
maa have tilhørt den Bæk, som kommer fra Bergstjernet og gaar forbi
Gaarden ned til Vikelven.
47. Remman. Udt. remman. — Remmen 1559. Reine (I)
1610? Remmen 1664. Remen 1723.
Af r i mi m., langstrakt Forhøining, Jordryg eller Bjergryg (Indl. S. 70.
Tlij. VSS. 1891 S. 221).
48. Lian. Udt. W an, Dat. IVåm. — af Lidom AB. 28. Lyde
NRJ. II 237. Liide OE. 99. Liidt 1559. Liidt, Liiden 1590. Lid
1610. 1626. Linmb 1664. Lium 1723.
Li Sir, Flt. af 11 ð f., Li (Indl. S. 65).
49. Myraunet. Udt. myraune. — Myrum 1559. Myer 1664.
My hr 1723. ’
50. Hogstad lille. Udt. hokksta. — Hugstad NRJ. II 237.
Hogstatt OE. 99. Hwgstad DN. XI 653, 1531. Hougstad DN. XI
657, 1532. Hugstedt DN. XI 776, c. 1550. Lille Hogstadt 1559.
1590. Lille Hogsta 1626. Lille Hoehstad 1664. Lille Hogstad 1723.
Er utvivlsomt samme Navn som GN. 84, skjønt Gaardene ligger langt
fra hinanden. Kan være opr. Hauksstaðir, sms. med Mandsnavnet
Hau kr (Personn. i Stedsn. S. 118).
51. Hojem. Udt. hó’jóm. — af Hoeime AB. 28. Høyim NRJ.
II 237. Hovm OE. 99. Hoem 1559. Hoffuenn, Hoienn 1590. Hoium
1610. Hoiemb 1626. Hoim, Hojem 1664. Hojem 1723.
llóeimr, af Adj. hór, hår, høi, og heimr (Indl. S. 53), dell
høitliggeude Gaard, et især nordenfjelds hyppigt Gaardnavn. Udtaleformen
maa forklares saaledes, at sidste Vokal ved Tiljevniag er blevet lig den
første. Samme Udtaleform har man i Skogn GN. 62 og en dermed beslægtet
i Levanger GN. 31 (Haajaam).
52. Giset. Udt. jtsét. — Gedsetter NRJ. II 237. Gettsetther
1559. Gedsett 1590. Giedsett 1610. Giset 1664. 1723.
* Geitissetr eller * G e i t a s e t r ? Opføres Personn. i Stedsn. S. 87
blandt Navne, som mulig kan være sms. med Mandsnavnet Geitir eller en
Sideform G ei ti. Mod at antage Iste Led for at være geit f., Ged, taler det,
at meget faa Navne paa -set sikkert kan paavises at være sms. med Navne
paa Husdyr. Snarere kunde man tænke paa geit, brugt som Mandstilnavn.
En af de høiestliggende Gaarde paa indre Frosten.
52, 2. Skotroen. Udt. sko’trøa.
Et i Indherred ofte forekommende Navn paa Smaabrug og Engstykker.
En afslidt Form for Skogtrøen.
52. 3. Dalsveet. Udt. dalsvée, Dat. -svéen.
53. Lillevik. Udt. lihlvik,a. — Anundsuig, Anundwig 1626.
Amimdsuig 1664. Amundsvigen 1723.
Det ældre Navn er sms. med Maudsnavnet Amund, det gamle
Q g mund r ; Formen fra 1626 maa være feilskreven.
53,2. Ovei-gjerdet. Sagdes kaldet klei’va.
54. Kuvik. Udt. kiivik,a.
55. Linsvekleven. Kaldes klei’va.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
