Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
11. VÆRDALEN 143
Indal OE. 154. Judall (!) 1559. IndalJ, Ingdall 1590 (3 Gaarde).
Ingdall 1610. 1626. Indall 1664. Ingdal 1723.
Innudal r, sms. med Inna, som er Navn paa Værdalselvens sydlige
Hovedtilløb, kommende fra Insvandet, livis oprindelige Navn kan sluttes at
have været ’Innir. Samme Elvenavn tindes i Kvikne, hvor det skal
udtales med Enstavelsestone, og mulig ligger det ogsaa i Indal i V. Toten (jfr.
Bd. IV, 2 S. 96).
225. Stormoen. Udt. stormåen. — Mou 1590? Aaßemou
1626? Stoermoe 1723 (øde, 2 Gaarde).
226. Lillemoen. Udt. lihlmóen. — Lillemoe 1723.
GN. 226—233 danner Sulbygden og er alle Parter af den oprindelige
Gaard Sul.
227. Vestgaarden. Udt. væ’ssgalen, Dat. -la. — Westergaard
Suul 1723.
228. Tømte. Udt. tømmte. — Suul øde 1723?
Er vel snarest Dativ af det almindelige Tømt, en Sideform af t u p t>
eller topt f., Hustomt (Indl. S. 82), men kunde maaske ogsaa være en
Sideform af Intetkjøn i bestemt Form. Denne Navneform findes neppe ellers
nordenfjelds. Sandsynlig har den gamle Gaard Sul ligget her.
229. Østgaarden, Udt. axissgalen. — Østergaard Suul 1723.
230. 231. Sulstnen. Udt. sulstugu. — a Sulu Fornm. s. V
49. 87. Fagrsk. 89. Gunnlaugs S. S. 266 etc. Swll DN. I 811,
1547. Suiilstuen 1723.
Den gamle Dativform kan komme baade af Norn. Súla og Súl f. Af
det første kunde dog vanskelig den nyere Form opstaa, da Tonefaldet ikke
passer til et afkuttet Tostavelsesord. Stammen S ú 1- forekommer i mange
Stedsnavne, saaledes i önavnet Sulen i Nordhordland, i Søndmøre, i Frøien
og i Vikten, og sms. i en hel Del Fjeldnavne. Den maa vel staa i
Forbindelse med súla f., en Kløft af Træ, og Folkespr. Sul f. eller Sula f., Klave,
Halsaag, noget kløftet (Aasen). I Navne kunde man antage, at Betydningen
«noget kløftet, sprikende» ligger til Grand. Her kunde man formode, at
Navnet sigter til den Bøining, som Elvedalen og dermed Aaslien paa
Nordsiden, hvor Gaardene ligger, her gjør, og som navnlig seet fra Høiderne paa
Sydsiden kan fremkalde Indtrykket af noget kløftet.
232. Karlgaard. Kaldes asen.
233. Brenna. Udt. brcénjnja, Dat. -nen.
Af b r e n n a f., Brænding, ved Brænding ryddet Jord.
235. Garnes. Udt. gærnæssan, Dat. -såm. — Grannes 1559.
Gaffnes, Ganess 1590. Gernis 1610. Garnnees 1626. Garneß 1664.
Garnes 1723.
Iste Led maa indeholde et Elvenavn, som endnu er i Brug paa flere
Steder i Formen Garäa. Dette har vel her tilhørt en Bæk strax østenfor
Gaarden.
238. Aasan. Udt. äsan, Dat. -såm.
239. Grønningen. Udt. grønnii%nßn.
Et Fiskevand. Grønningen er Navn paa en Mængde Indsøer; det
kommer neppe nogensinde af Adj. g roen 11, grøn, men overalt af gr unn r, grund,
opr. "Grynningr, ligesom det hyppige Sønavn Dypingen af djúpr.
Dette Vand er meget grundt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
