Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
’l 230
NORDRE TRONDHJEMS AMT
S u n d a r f., Flt. af s it n d n., Sund (Indl. S. 80). Gaarden har sit Navn
af Sundet mellem Snaasenvandet og Fossemvandet.
31. Skrattaas. Udt. sJcrattåsen, Dat. -sa. — Sehrataas 1626.
Skrataaß 1668. Skrataas 1723.
Kan sammenlignes med de islandske Navne Skrattafell i Røykj
arda 1, Landn. 82 og 199 (Udg. 1900) og Skrattavarde, Navn paa en Hoi i
Laksaadalen (Kålund I S. 469), den sidste egentlig Navn paa en Stendysse, der
opkastedes over nogle dræbte Troldmænd; det kommer altsaa af skratti ni.,
Troldkarl. Det samme Ord, her sandsynlig brugt som Mandstilnavn (jfr. K.
Rygh S. 57) danner vel ogsaa Iste Led i dette Navn. En Agmund skratte
nævnes AB. 22 som eiende en Gaard i Skogn.
32. Marken. Udt. ma’rJça, Dat. -ken. — Marken 1668.
Mar-cken 1723.
Af m <2 r k f., Skov (Indl. S. 68).
33. Hundlo. Udt. hó’n,n,ló. — af Hundaslo AB. 11. Hundello
1590. Hundla, Hundlov 1626. Hundloe 1668. 1723.
Sms. med det under Værdalen GN. 94 omtalte sló. Ligesom der er s
bortfaldt, men vel først, efterat Mellemvokalen a var sløifet. Betydningen af
det Iste Led kan jeg ikke forklare. I Landn. 158 og et Par Gange i
Orkn-øyinga s. forekommer H u n d i som Mandsnavn, men det synes der at være
Oversættelse af et keltisk Navn (Munch NFH. II 134), og der mangler vistnok
Exempler paa dets Brug i Norge.
FORSVUNDNE NAVNE.
af Beitodalom AB. 11.
Iste Led maa være et Elvenavn Beita. Dette er endnu bevaret i
Beittveit i Selje og mulig ogsaa i Beito i 0. Slidre (Dat. Flt., udt. Beite),
der ligger ved en Aa, som kommer fra Beitetjern, maaske ogsaa i Beitnes i
Hof Sol. (jfr. dog Bd. III S. 271 f.). Her hænger det udentvivl sammen med
Navnet Beitstaden (se under Herredsnavnet). Der kan være Grund til at tro,
at det er Hovedelven, Afløbet fra Snaasenvandet, som lier har baaret Navnet.
Dette staar vel i Forbindelse med bi ta og kan betyde: den (bidende) kolde.
af Vermelijdh AB. 11.
Samme Navn som Vermeli i Sem, Værmuliid RB. 62 f. 204. 1ste Led
er udentvivl Elvenavnet Verma, som er bevaret i Verma i Grytten og i flere
Gaardnavne Kommer ligesom Elvenavnet Varma af Adj. varmr, varm
(se Bd. II S. 345 f.).
af Byleifsaase AB. 11 (Ødegaard).
Vel sms. med det nogle Gange i MA. forekommende Mandsnavn Bileifr.
Se nærmere om dette Navn Personn. i Stedsn. S. 37.
af Kleifuasætre AB. 11,
Kleifasetr eller mulig opr. *Kleifarsetr, sms. med Gen. Flt.
eller Ent. af k 1 e i f f., bråt Bergside, opad hvilken der gaar en Vei (Indl.
S. 60).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
