Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
382
NORDRE TRONDHJEMS AMT
dette Ord som Fjeldnavn. Daglignavnet er sms. med Mandsnavnet Mons
(opstaaet af Magnus).
16. Lundeli. Kaldes lian. — Lundellidt 1643. Lundeli 1669.
Lundelie 1723.
Udentvivl sms. med Gaardnavnet Lund, se nedf.
16.3. Liastøen. Udt. liastøa.
Sidste Led er s t o ð f., Landingsplads for Baade (Indl. S. 80). Ligger
ved Seen nedenfor det høitliggende Lundeli.
17. Lund. Udt. lom- — Lund NRJ. III 217. Lundt 1559.
1590. Lund 1626. 1669. 1723.
* L u n d r m., Lund, liden Skov (Indl. S. 66).
17, 2. Bogen. Udt. hujen (længere Nord siges bo’jen).
Af b u g r m., Bøining (Indl. S. 46). Her maa vel Navnet sigte til en
Bøining af Kystlinjen ved en fra Oplofjorden indgaaende Vik.
17.4. Purkviken. Udt. pö’rJcvüja.
Et bredt Fjeld paa et i Fjorden udspringende Nes tæt ved Gaarden
har sandsynlig havt det meget almindelige Fjeldnavn Purka, og heraf maa
Gaardens Navn være at forklare. Det staar vel ogsaa i Forhold til Galtvik
ligeoverfor paa den anden Side af Fjorden, jfr. GN. 9. Purkviken findes ogsaa
i Folden.
17,6. Odnes. Kaldes aclclvilja.
Gaarden ligger paa en ved en liden Vik tvedelt Odde.
17, 7. Andersviken. Udt. a’, mier svilla.
17.8. Haraneset. Udt. harånésse.
Sms. med Dyrenavnet Hare. Navnet findes ogsaa paa Hitteren.
17.9. Bosviken med Dyrnes. ’) Udt. ba’ssvilça. 2) Kaldes
dyrviJça.
Bosviken kan ikke staa for Baatsviken, af bátr m., Baad, skjønt dette
efter Formen var muligt, da Sammensætning af v i k med dette Ord pleier at
blive til Baatviken, der hyppig forekommer som Navn. Derimod kunde lste
Led nok være Boste m. som Plantenavn, jfr. Guldboste. Eller det kunde
være Bos n., Affald af Bark, Løv eller desl. Jfr. GN. 44, 2 og Lierne GN. 5.
17.10. Ørnviken. Udt. ø’rénvüja.
17, 11. Storoen. Udt. sto’røia.
17, 12. Oterbækken. Udt. o’terbcelçJçen.
17. 15. Hestøen. Udt. h&sstøia.
17,20. Aunet. Kaldes lönn,aune.
18. Smines. Udt. sminésse. — af Smidianese AB. 84.
Sme-nes 1559. Sminnes 1626. 1643. Smidnes 1669. 1723.
* Smiöjanes, hvori lste Led kan være Gen. Flt. af smiöja f., en
Smedje. Rimeligere er det dog, at S m i d i a- i AB. staar for S mi din-,
saaledes at lste Led er Gen. Ent.
19. Øksningen. Udt. ølcksnima- — Øxninge NRJ. III 216.
Yxuing (!) 1559. Øxuigenn (!), Øxningh 1590. Oxninge 1626. Øxningen
1669. 1723.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
