Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1. VESTBY
19
det oprindelige og tilvante, der fremdeles har holdt sig i Brug i Bygden og
tilsidst har gjenerobret sin gamle Plads, saa at Navnet Huseby nu kun
existerer paa Papiret.
Om Betydningen af det visselig meget gamle Navn Sán ar har jeg ingen
Mening. Det ligger nær i Stammen S á n- her i Vestby at søge et Elvenavn,
der da enten maatte tilhøre den lille Elv, der løber forbi Kirken, eller selve
Hølens-Elveu, hvori den ikke langt nordenfor falder ud. For den sidste
Antagelse taler, at ved den sidste Elvs Udløb i Fjorden ligger Ladestedet Son
(udtalt med langt, lukt o, skr. S o o n 1410 i DN. V 331), ogsaa vistnok opr.
Gaardnavn, som man vanskelig kan undgaa at sætte i Forbindelse med S ána r,
og som vel lydlig ogsaa kan forenes dermed. I samme Form som i Saaner
have vi vel denne Stamme i Saanum i Halsaa Sogn ved Mandal; til Formen
Son svarer Elvenavnet Són, nu Sona, i Stjørdalen (AB. 40). Ogsaa Sønavnei
Soneren i Sigdal hører mulig hid.
120. Raaer. Udt. radér. — Raader St. 9 b. 1578. Råer
1600. Vi. Roer 1616. Raaer 1723.
Da ingen ret gammel Skriftform haves, kan intet siges om dette Navns
oprindelige Form og følgelig heBer ikke om dets Betydning; flere Muligheder
foreligge.
121. Østerød. Udt. ø’sstrø (-re). — Austrud DN. III 286,
1370. RB. 117. 128. 289 s. DN. VIII 342, 1442. Osterødt St. 4 b.
Østerud 1578. 1593. Osterudt 1600. »/i- Østirud 1616. Østerud
1723.
Aus tru ð, østre-Rydningen.
122. Børgerød. Udt. bø’rjerø. — Bergliotrud DN. VI 336,
1375. Bærliotarudh RB. 128. Biærliotarud BB. 129 s. Borgervdh
NRJ. I 23. Borgerud 1578. 1593. 1600.Vi- Borgirud 1616.
Borge-rud 1723.
Berglj ótarr u Ö, af Kvindenavnet Bergljot. Den nuv. Udtaleform
giver et godt Exempel paa, hvor stærkt et Forled i et sms. Gaardnavn kan
blive afslidt i Tidens Løb; havde man ikke havt Skriftformerne fra MA., vilde
det have været umuligt at bestemme dette Navns opr. Form.
122,1. Pusset. Udt. pusse.
Af Puss n. i Betydning: Sølepyt. Ikke sjeldent i nyere Navne.
123. Kaknerød. Udt. rdkMerø. — Rachnerud 1723.1/4.
* Raknaruö. Navnet haves ogsaa i Trøgstad (Bd. I S. 30), i Nes
Hdm. og i Gran; dertil kommer Raknaberg i Ytre Holmedal (BK. 26 a),
nu Rakneberg, og Raknehaugen i Hovin S. i Ullensaker, Norges største
Gravhaug, samt Racknebo, Gaard i Bohuslen, ved Uddevalla. Iste Leds Betydning
uvis. R ak ni kjendes fra det gamle Skaldesprog som et af dets Navne paa
Søkonger; men dette er her uanvendeligt. Man kunde tænke paa et
Mands-navn Rak ni; til dette findes dog intet Spor ellers.
124. Yandraas. Udt vandras. — Vandradzrud RB. 128. 517.
Vanradtzrud Reg. 43, 1395—96. Vandraazstrudh RB. 129 s.
Wandradz-rudh DN. II 601, 1453. Wannderaaß St. 38. Wandraaß NRJ. I 23.
Wanderaaß 1578. Wanderas 1593. Wandersrødt 1599. Wanderass
1600. Vi- Wanderaaß 1616. Wanderaas 1723.
Vand rá ð’s ru ð, af Mandsnavnet Vandráðr (den raad vilde), der kjendes
fra Island, men hvoraf intet Spor eUers kan paavises i Norge. Sidste Led af
Navnet er, som det vil sees, bortfaldet i senere Tid (allerede i 16de Aarh.),
hvad der forekommer af og til, naar dette Led er et kort Ord, f. Ex.
Baan-kall GN. 08 i Aker, opr. Barnakarlsruð, Krokshus paa Inderøen, udt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
