Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
3. AAS
55
hans Tid brugte Form. Rimeligst kommer altsaa dette af hæns, hænsn,
Høns, ligesom Hønstvet i Skiptvet (Bd. I S. 76), og er at forklare af, at der
engang her har været drevet paa Hønseavl mere end sædvanligt i Bygden.
22. Trosterud. Udt. tró’ssterú. — Trosterudt 1578. 1593.
Throsterudt 1600. Vi. Trosterud 1723.
* í>rastarruð?, af Fuglenavnet J) r q s t r, Trost, brugt som Mandsnavn.
Som saadant findes det paa Island i Landnamstiden (Landn. 160. 238. 269)
og maa derfor forudsættes at have været brugt ogsaa i Norge. Af samme
Ord kommer Trostebæk i Askim, Trosterud i Rødenes, i Østre Aker og i Nes
Hdm., Trosthol i Løiten, maaske ogsaa Trastad (Þrastarstaðir?) i
Kvæfjord. Ved de fleste af disse Navne kan man være uvis, om de ere at
forklare af Mandsnavnet eller direkte af Fuglenavnet; Trostebæk og Trosthol
ere vel ialfald at forstaa paa den sidste Maade. Udtale med lukt o bruges
nu ogsaa tildels i Fuglenavnet paa Østlandet (se Ross under Trast).
22,2. Fjerdingen. Udt. fjeétingen.
Til Forklaring af Navnet kan anføres, at efter den før Matrikelen af
1838 gjeldende Skyld var denne Parts Skyld (l’/a Lispund) Fjerdedelen af
Hovedgaardens (6 Lisp.). Jfr. Indl. S. 49 og Kraakstad GN. 17,’3. 51,2.
23. Fosterud. Udt. fossterú. — Fasterudt. (!) 1557. Fosterudt
1578. 1593. I6OO.V1. Fosterud 1723.
Mulig Fóstruruð. Der gives et Par Navne foruden dette, som vække
Formodning om, at Fóstra engang har været brugt som Elvenavn: Sønavnet
Fosterlaagen paa Grændsen mellem Romsdalen og Nordmør (ved Søen ligger
en Gaard Fostervold, og Udløbsaaen kaldes Fosteraaen i DN. XII 832) og
Gaardnavnet Fostre i Ramnes (i Foostro, Fostro RB. 73. 80). Er denne
Formodning rigtig for dette Navns Vedkommende, maatte Fostra have været
det gamle Navn paa den Bæk, som noget söndenfor Gaarden løber ud i Søen
Aarungen. En anden Mulighed var Fóstraruð, af fóstri m., Fosterfader
eller Fostersøn, brugt som Tilnavn (K. Rygh S. 16).
24. Kyestad. Udt. leve sta. — Kweastadher (Akk.) DN. III 361,
1389. i Kueastadom (søndre) RB. 135. Kuastadt 1578. Questad
1593. Questadt 1600. Vi. 1616. Qvæstad 1723.
De ældste af de anførte Former forbyde at sætte Navnet i Forbindelse
med Elvenavnet Kvaða eller Kvæða (Bd. I S. 58). Jeg ved intet ellers
at anføre til dets Oplysning, uden Muligheden for, at det kunde være samme
Navn som Kvistad paa Inderøen (skr. Kvístaðir i Olaf d. hell. Saga) og i
Hjørundfjord (or Kuistoðum DN. III 132, 1324), jfr. det tabte
Kuia-stader i Guldalen (AB. 45); disse Navne ere heller ikke forklarede.
24,2. Vassengen. Udt. vassænga.
Har sit Navn af, at det ligger ved Aarungen.
25. Stensrud. Udt. sté’nnsrü. — Stæinersruð DN. I 172, 1330.
Stæinærsrud DN. XIII 14, 1341. Stæinesrud DN. II 295, 1362.
Steinersrud RB. 135. Stenßrud St. 4. Stensrødt 1578. 1593.
Stienz-rudt 1600. Vi- Steensrud 1723.
Steinarsruð, af Mandsnavnet Steinar (Steinarr).
26. 28. Treider vestre og østre. Udt. trei’dcér (ogsaa hørt
trcéggdtér). — a Trægdum RB. 138 s. Threder St. 4. Treder 1578.
Thregdir 1593. Thregder 1600.Vi,Vi. Thregdir 1616. Treider vestre
og østre 1723.
Tregöar (Endelsens Vokal usikker), Flt. Samme Navn er Treidene
paa Tjømø (a Trøgdom, Trøgdonom RB. 67. 68 s.) og Tregde i Halsaa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
