Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1-192
AKERSHUS
61. Grepperud nordre. Udt. græpprú. — Griberudt NRJ. I 3.
Grepperudt 1557. 1578. Greperudt 1594.7i. Grepperudt 1617.
Grepperud 1666.
Dette Navn findes en Gang til lier i Høland (GN. 96) og i Vaaler Sml.
(Bd. I S. 365), paa sidste Sted skr. Greppurud i RB. Samme lste Led er
der vel i Greppestøl i Oddernes, i Grepland i Kinn og mulig i Grekvar i
Nore, der efter ældre Skriftformer maa være Grepp ahvarf eller noget
lignende. Af de tænkelige Forklaringer synes mig den rimeligste i Iste Led
at se et Greppi, Kjæleform af det i MA. hos os meget brugte Mandsnavn
Greip r.
62. Slorebak. Udt. slSrbakk. — Sloerback 1617. Slorebach
1666.
Iste Led det ved Kraakstad GN. 94, 2 omtalte Slor f., andet sandsynlig
bakki m., Bakke. Efter Formen kunde det sidste godt være bak n., Ryg,
da dette Ord nu i de lavere liggende Østlandsbygder som 2det Led i Navne
udtales bakk, f. Ex. i Hulebak (Hurðarbak).
63. Garsvik. Udt. galsvik. — Garzuik DN. VI 76, 1311.
Garsvik DN. IX 177, 1379.’ Garswik DN. X 180, 1466. Gaarsvig
1723.
Garðsvík, snarest af det i den senere MA. i Norge ret almindelige
Mandsnavn Garðr. Muligt var det dog vel ogsaa at forklare Navnet af
Fællesordet garðr m. i Betydning af Gjerde til Fiskefangst. Gaarden ligger
ved en temmelig lang og smal Vik af Bjørkelangen.
64. Gromsrud. Udt. gro’mmsrú. — Gromsrud DN. VI 76,
1311. Gromsrudh DN. IX 177, 1379. Gromsrud DN. X 180, 1466.
Grumßrudt St. 108 b. 1578. 1594.Vi- 1617. Grumßrud 1666.
Grumsrud 1723.
Naar den nuv. Form forekommer saa tidlig som 1311, kan man
vanskelig tænke paa en Forandring af Glúmsruð, af Mandsnavnet G låm r, og
heller ikke sammenstille Navnet med Grummestad i Bamle, der RB. 20 skrives
Grummunstadir (henvisende til et ellers ukjendt Mandsnavn
Grum-mundr?). Heller ikke det i Fortiden meget alm. Mandsnavn Grundi
passer n kunde nok foran s være blevet til m, som i Grumstad i Jevnaker,
der vistnok er Grundastaðir (jfr. RB. 242); men Genitivendelsen s vilde
forudsætte en stærkt bøiet Form af Navnet, G r u n d r, og til en saadan er
der intet Spor ellers. Forklaringen bliver altsaa uvis.
64,3. Gromsenborg. Udt. grommsenbørr.
Tydeligvis et ungt Navn, dannet paa Grundlag af Hovedgaardens Navn.
65. Knoll. Udt. Tcnøll. — a Knolle DN. VI 76, 1311. Knoll
1520. Knoldt St. 108. Knold 1578. Knoeld 1594.7a. Knolldt 1617.
Knold 1666.
Knolir m., Bergknold.
66. 67. Komnes vestre og- ostre. Udt. kämmnes. —
Kamo-nes, Komones DN. VI 76, 1311. Kammanes RB. 449. Kamanæs
RB. 450. Komenos 1520. Kommennes St. 108 b. Kommenes 1578.
Kornenes 1594.72,72. Komnes 1617. Kombneß (2 Gaarde) 1666.
Komnes 1723.
* Kámunes. Sandsynlig af et Elvenavn Káma; Gaarden ligger ved
en liden Elvs Udløb i Bjørkelangen. Káma hører vel sammen med norske
Bygdemaals Adj. kaam, dunkel, mørk (især om noget, som har mistet sin opr.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
