- Project Runeberg -  Norske Gaardnavne. Oplysninger samlade til brug ved Matrikelens Revision / 3. Hedemarkens amt /
17

(1897-1936) [MARC] [MARC] Author: Oluf Rygh With: Sophus Bugge, Albert Kjær, Karl Rygh
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

1. BINGS AKER

II

mindre skikkede til Dannelse af Stedsnavne. «Revlingen», der findes som
Navn paa Holmer (Rygge, Brønnø) er vel det samme Ord.

176. Her-Sau. Udt. h&rsau. — Wrsudt, Wrsede 1520.
Herrisoudh 1578. Herreßøudt 1604. Vi- Herßoug 1669. Hersoug
1723.

Er en Del af samme opr. Gaard som de to følgende Gaarde, se disse.
Tillægget Her- kommer maaske af «Herre» og sigter da til, at Gaarden har
hørt til et Adelsgods, ligesom det samme kan antages om Herr-Am nedenfor
(jfr. Bd. I S. 100. 203. 228). Ingen af disse Gaarde vides forøvrigt nu
nogensinde at have været Sædegaard for Adelsmænd.

177. 178. Sau vestre og østre. Udt. sau. —- Soch NRJ. I 6.
Saud DN. XII 735, 1539. Sowd, Soudt 1578. Søudt 1593. 1604.
Vi,Vi- Soug 1669. Soug vestre og østre 1723.

* Sauðr (Hankjønsord ?). Forekommer ret ofte som Gaardnavn, i Ent.
og Flt., i de sydligere Dele af Landet, i Nutidsformerne Sau (her og i Gran),
Sande (Lier, Ryfylke, Voss, 2 Steder i Lyster, Sande paa Søndmør, — paa
sidste Sted udt. i bestemt Form, Saudanne) og Sauer (Hitterdal, Sandsvær —
under Præstegaarden — og Saude i Nedre Telemarken, der som Gaardnavn
udtales Sauar1); jfr. ogsaa Bd. I S. 361 f. Her, ligesom i Gran, har i den
senere Tid ganske urigtigt været skrevet Soug, Saug, og for Saude ligesaa
urigtigt Søvde (der stammer fra det 16de og 17de Aarhundredes «Senffde»).
Navnet er udentvivl dannet at’ sjóða, syde, koge, og maa formodes at sigte
til Strøm i et Vandløb i Nærheden (jfr. søyÖ f. hos Fritzner).

177, 1. Kristianslund. Udt. Icre ssjanslunn.

177,3. Moldstad. Udt. mø’Usta (ø med Efterslagslyd af u
efter ø).

Antagelig opkaldet efter GN. 69. 70.

179. Hagen. Udt. Ina gan. — Hougen 1669. 1723.Va-

* Hag inn, bestemt Form at’ hag i m. (Indl. S. 52).

179,3. Stalsberg. Udl. stdUsbcér.

Vistnok opkaldet efter en af Gaardene af dette Navn i Skedsmo eller
i Øier.

180. Herr-Am. Udt. hce’rramm. — Heram 1723.Vi-

Har opr. været én samlet Gaard med de tre følgende. Tillægget
Herr-maa have samme Grund som ved No. 176.

180, 2. Jevne. Udt. jæmne.

Navnet er ikke ualmindeligt paa Oplandene; det findes desuden i Nes
(GN. 97,3), i Faaberg, i Øier, i N. Fron og i Vang V. Den sidste Gaard
skrives i DN. II 211 a Jomfuu, og en forsvunden Gaard af samme Navn i
N. Aurdal i Jam nu, Jomfnu (DN. II 611. IV 535. VI 529). Er Ordet
jafna f., jevn Strækning, Slette (se Fritzner).

180, 2. Brynjulstuen. Udt. Irý’nnjidstiigiia.

Af Mandsnavnet Brynjul (Brynjulfr).

181—183. Am ovre, vestre og ostre. Udt. amm. — i Om
DN. XI 35, 1342. i Oom DN. III 216, 1348. i Am DN. X 134,
1441. Den her i den katholske Tid staaende Kirke nævnes DN. I

1 Sognenavnet Sørde paa Søndmør hører ikke hid; det er opr. Fjordnavn, der efter
AB. 83 har lydt Sy b dir.

Rygh. Gaardnavne III 2

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 19:33:12 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ngardnavne/3/0037.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free