Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
28
HEDEMARKEN
Bestemt Form af kvisl f., hvorom se Indl. S. 62—63. Navne, dannede
af dette Ord i Ent., ere ofte i senere Tid, som her, misforstaaede som sms.
med -li og skrevne derefter.
267. Sagen. Udt. saga.
268. Halset. Udt. hallset. — Hallsett 1616.
Kan komme af et af Mandsnavnene Hall r, Halli eller Hallaðr;
dog er det sproglig muligt ogsaa at forklare det af Adj. hall r, heldende
(jfr. det ofte forekommende Gaardnavn Bratset).
269. Vestrum. Udt. vœsstrómm.
Navnet kan paa Grund af Eiendommens Ubetydelighed og afsides
Beliggenhed ikke antages at være gammelt, sms. med hei mr; sandsynlig
skyldes det Opkaldelse eller er dannet i nyere Tid efter gamle Navne, sms. af
li eim r og Ord, som betegne et Verdenshjørne.
270. Ellevsæteren. Udt. ø’lløvsætra. — Ellufseter 1669.
Ellev-sætter 1723.74.
Af Mandsnavnet Ellev (Eilifr).
272. Bokkerustad. Udt. hó’kkrússta (ogsaa hort -rússta’n). —
Backerudzstade OE. Buchkerudstadt 1593. Buke Rudsta 1604.7*.
Buckelrudstad 1616. Bocherudstad 1669. 1723.
Det synes rimeligst, at Iste Led er bukk r, Buk, enten i den opr.
Betydning eller efter Ordets Brug som Tilnavn. Den anførte Form fra 1616
kunde dog, hvis mau kan bygge noget paa den, tyde paa en anden
Oprindelse, af búkarl, der forekommer i Fornm. s. V 186. VI 139, som det synes
med Betydningen Bonde, og i Stedsnavne sikkert maa haves i Bukalrud, GN.
56 i Nes, og Bokalsveen, GN. 35, 1 i Vang. Skulde Ordet ogsaa have været
brugt i den mere indskrænkede Betydning: Nybygger, Rydningsmand? Det
ligger nær at slutte dette af de anførte Stedsnavne.
272, 2. Haugsveen. Udt. hau svea.
272, 3. Lensmandssæteren. Udt. Icénnsmannsscetra.
272, 5. Midtskog. Udt. mitt s kau.
Maa her, som andensteds, betyde: Sted, som ligger midt paa Skoven.
272, 10. Tolvstad. Udt. tälvsta.
Af Mandsnavnet Tolv (Þolfr); Gaardnavnet her er forøvrigt neppe ret
gammelt.
272, 13. Sagstuen. Udt. sa gstugua.
272. 29. Skaalsveen. Udt. skalsvéa.
Iste Led snarest skáli m., hvorom se Indl. S. 74.
273. Danielsborg. Udt. da’nnilsboér.
274. Bøversveen. Udt. lø’versvéa.
Efter Elven Bøvra (udt. med Tostavelsestone), der falder i den sydlige
Del af Søen Næren. Den gamle Form af dette Elvenavn er Bifr eller Bi fra
(udtales nu paa nogle Steder med Enstavelsestone, jfr. Bifrardalr i DN.
III 435. 579. 615). Prof. Bugge antager, at dette Elvenavn er dannet af bifr,
en anden Form af Dyrenavnet bjórr. Bæver (en Form, svarende til det
tydske Biber). Denne Mening styrkes derved, at en af Elvene af dette Navn,
Bøvra paa Lesjeskogen, har givet en Gaard Navnet Bjørlien.
275. Sigersborg. Kaldes slattmýra.
Jfr., hvad der er sagt ved GN. 70, 4.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
