Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
96
HEDEMARKEN
*Ásviðarstaðir, af Mandsnavnet Ásviðr, der brugtes i Sverige i
MA. (Lundgren S. 19), men ikke ellers kan paavises i Norge.
157. Grytting. Udt. grý’tting. — Gritting 1520. Gryttinng
St. 124 b. Grøting 1578. Gryting 1593. Grøttingh 1604. Vi. Grøtting
1669. Grøtting med Hofs Ødegaard 1723.
* Grýtingr in., dannet af grjót n., Sten, med Afledningsendelsen
-ingr. Findes paa mange Steder i Landet som Gaardnavn, desuden ogsaa som
Navn paa Søer og Fjelde, i Formerne Gryting, Grytting, Grøting og Grøtting.
Paa enkelte Steder synes det opr. at have lydt Grýting f. Her er det
maaske en stenet Høide, som har givet Anledning til Navnet.
158. 159. Haarstad vestre og østre. Udt. ha lst,a. — a
Haræxstodhum, Haræxstader (østre) a Hegvindom DN. VII 329, 1383.
Harestadh DN. I 703,1493. Haarestadt HG. Haarstadt 1578.
Haar-staa 1593 Harsta 1604.Vi,Vi- Haardstad, Haarstad 1669. Haarstad
vestre og østre 1723.
Háreksstaðir, af Mandsnavnet Haarek (Hårekr), jfr. Nes GN. 147.
160. Hoksnes. Udt. hø’lcTcsnés. — Hoxnes 1578. 1604.V2.
Hochnes 1669. Hoxsnæs 1723.
* Haugsnes eller Hauksnes, af haugr m. (Indl. S. 58) eller
Mandsnavnet Hauk (Hauk r).
161. Gran. Udt. grån. — Grann St. 119 b. 1578. 1604. V2.
Gran 1669. 1723.
* Grqn f., Trænavnet Gran, brugt som Gaardnavn.
162—164. Arnset, Arnset østre og vestre. Udt. armset. —
Arnnesetter 1578. Arnesetter (under Gran) 1616. Arnßet og
Øde-Arnßet 1669. Ahrenset (2 Gaarde, No. 164 kaldet Øde-A.) 1723.
* Arnasetr, af Mandsnavnet Arne (Arni), eller mulig A r nars et r, af
Mandsnavnet Qrn.
165. Lindholt. Udt. li’nnjiølt. — Lindholt 1520. Lindhald
St. 124 b. Lindholtt 1578. Linnholt 1593. Lindholdt 1604.
Vi-Lindholt 1669. 1723.
* Linda holt, sms. af holt n. (Indl. S. 57) og Gen. Flt. af Trænavnet
lind, eller Lindiholt, hvori 1ste Led er lindi n., Sted bevoxet med Lind
(Indl. S. 81).
166. Spaherg. Udt. spdloér. — Spadeberg 1520. Sparbergh
1578. Spaaberrig 1593. Spabergh 1604. Vi. Spaaberrig 1669.
Spaberg 1723.
Kan vel komme af Spade (Graveredskab), der maa have været brugt
ogsaa i Oldn. og findes som Mandstilnavn i MA. netop paa Hedemarken (K.
Rygh S. 61). Videre kunde det tænkes, at Formen Sparberg i 1578 hvilede
paa gammel Overlevering, og at den gamle Form havde været Sparaber g.
Dette kunde være at sammenstille med det nordenfjeldske Bygdenavn
Spa-rabú, Sparbuen, hvori Spara- har været forklaret om noget udvalgt,
fortræffeligt (efter opr. Betydning: noget, som man sparer paa). Det første r
kunde let være bortfaldet ved Dissimilation paa Grund af det efterfølgende
r i -berg. Eller endelig kunde Spara- være en Form af Gen. Flt. af spQrr
m., Spurv. Fra Meningens Side synes den sidste af de tre her som mulige
antydede Forklaringer («Spurveberget») mest tiltalende.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
