Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
5. LØITEN
113
90. Mattisrud. Udt. rndtüsrü.
Af Mandsnavnet Mattis (Mathias); nyt.
91. Aarsrudsveen. Udt. a’lsúsvéa.
Kaldet efter GN. 73.
92. Gjevaldsbraaten. Kaldes kælbalclcen.
Det første Navn af Mandsnavnet Gjevald, det gamle Gjafvaldr, der
efter Aasens Navnebog endnu bruges i Østerdalen; det andet er vel en
Udtaleform af «Kalvbakken».
93. Greften. Udt. grcéfften.
Se Yang GN. 89, maaske opkaldet efter denne Gaard.
94. Svestad.
Vistnok nyere Navn, dannet af det her hyppige «Sveen», og at
sammenstille med Kydningstad GN. 62.
95. 96. Svartbækken nordre og’ søndre. Udt. svaUbækken.
97. Karterud. Udt. kaltrii. — Carterud, Ødegaard under Enge
1669. Karterud 1723.74.
Om Kart- i Stedsnavne se Yang GN. 63.
98. 99. Langset vestre og østre. Udt. lang set. — Langsett
1578. Langsetter 1616 (laa da under Kvæstad). Langsetter Ødegaard
1669. Langset 1723. Vs-
* Langasetr (Indl. S. 74), af Ian gr, lang.
98,2. Petersborg. Kaldes halte.
100. 101. Holen nordre. Kaldes nolhblen, — Hoellen 1669.
Hoelen 1723.Vs.
Bestemt Form af hóll m. (Indl. S. 56), jfr. GN. 69.
102. Nordsveen. Udt. nå"Isvéa.
103. Slaatten. Udt. slå’tten.
Se Indl. S. 76 under sláttr.
104. Løvbak. Udt. lø’bakk (jfr. Vang GN. 63,7); andre mente
dog, at Stedet kaldtes lauhauen.
106. 108. Løvlien. Udt. lø"vlia (mon ikke la^Ma?).
109. Granlien. Udt. granlia.
110. Petersborg. Udt. pé’ttersbårr.
Naturlig nyt Navn; kaldet efter en Mand af Navn Peter, men maaske
med Tanke paa Petersborg i Kusland.
111—113. Rom nordre, søndre og vestre. Udt. rómm.
Man har Bom som gammelt Navn paa fl. St., Dat. Flt. af ró f. (Indl.
S. 69 under rå), se Indl. S. 15—16 og Bd. I S. 48. Ved denne
afsidesliggende og ubetydelige Gaard er der Grund til at antage, at Navnet er nyt,
enten Opkaldelsesnavn eller dannet af Eom n., Kum, Plads, der paa sine
Steder bruges som Fællesord om et lidet Brug («eit lite Eom»).
114. Rødmoen. Udt. rø"mon.
Rygh. Gaardnavne III. 8
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
