Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
100
HEDEMARKEN
«Værelse» bruges nu som Fællesord i Betydning af Bosted,
Husmandsplads (Aasen).
227,9. Sjurstuen. Udt. sjulstúa.
Af Mandsnavnet Sjur, Sjul (Sigurðr).
229.2. Sørli. Udt. søli.
228. Knutsdalen. Udt. knussdalen.
Af Mandsnavnet Knut.
228.3. Indgjerdingen. Udt. Ínnjælinga.
228.4. Aasbakken. Udt. å slakken.
228, 6. Ny bak. Udt. ny’bakk.
230. Kolset. Udt. kø Uset. — Kolsta (!) 1604. Vi- Kolsett
1616. Koldset 1669. 1723.
Efter Udtalen Kollssetr, af Mandsnavnet Ko 11 r, ikke Kolssetr,
af Kol r.
230.2. Grinden. Udt. grí’na.
230,4. Rydningstad. Udt. rønningsta.
Se GN. 62.
232. Herdal. Udt. hdttdal. — Herdall 1669. Hæhrdahl
17 23. Vi.
Findes nogle Gange ellers som Gaardnavn og kan tildels komme af
Elvenavnet Hæ ra ; derpaa kan dog ikke tænkes her. Blandt flere Muligheder
kan nævnes H ei Ö ar dal r, af h e i ð r f., Hei, Lynghede (Indl. S. 63).
232.3. Baldrup. Udt. ba’/Jrópp.
Maaske optoget efter et dansk Landsbynavu Ballerup. Er det opr. norsk,
maa det være et Imperativnavn Baldrop (jfr. Indl. S. 19), af baldra, der af
Aasen og Ross anføres i Betydningerne l) larme, skralde, smelde. 2) tale
utydelig (uartikuleret, læspende og desl.).
233. Grønsveen. Udt. grø’nnsvéa.
234. Bastaasen. Kaldes marka.
Det første Navn er sms. med bast n., deu inderste seige Hinde af
Træernes Bark; ofte brugt i Stedsnavne, fordi dette Stof i ældre Tid havde
megen Betydning som Emne til Tougværk. Om det sidste Navn se GN. 140.
235. Rydningen. Udt. renningen.
236. Voldmo. Udt. vø’Umö.
237. Kolbuen. Udt. kølbüa. — Kalbøn 1669. Kolboen
1723. Vs-
Se Vang GN. 113.
239. Bækken. Udt. bœ’kken. — Bekken 1723.V».
240. Roko. Udt. rokó. — Roko St. 127 b. Rochkuo 1593.
Rouku 1604.Vä. Rochu JN. 14. Rochou 1669. Roekoe 1723.
Efter den nuv. Form ligger det nær at forklare Navnet som
Ligedan-nelsesform af Reka; dette Ord har som Fællesord (en Skovl) nu denne Form
paa Hedemarken. Navnet kunde da enten have tilhørt den isolerede Hoide
paa Sydsiden af Rokosjøernes Vasdrag, hvorpaa Gaarden ligger, og være til-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
