Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
288
HEDEMARKEN
108. Baltebøl. Udt. hdltløl — Baltabole RB. 454.
Baltte-bøll St. 103 b. 1578. 1594.72. ’ßaltebøll 1667. Baltebøel 1728.
Baltabæli, af Maudsnavnet Bal ti, der findes brugt enkelte Gange i
Norge i den senere MA. (DN. I 100. II 205. Fornm. s. X 144, her om en
Hjaltlænding). Kjendes ogsaa som Tilnavn (K. Rygh S. 3).
109. Floberg. Udt. floUer. — Floberrigh St. 103 b.
Fle-berre (!) 1578. Floberrig, Froberrig 1594.Va,Va- Floeberrigh 1616.
Flaaberig 1667. Flaaberg nordre og søndre 1723.
Vel Flóaberg, af oldn. flöi m., der brugtes bl. a. om oversvømmet
Landstrækning; paa Island er det fra gammel Tid Navn paa et Landskab
sydlig paa Øen, der er lavtliggende, fladt og sumpigt (Kålund, Hist. topogr.
Beskr. I 173). Ordet betegner nu, særlig i Østerdalen og i den østlige Del
af det Trondhjemske, Myrer (saavidt jeg kan slutte efter Karter, særlig
saadanne, som ligge langs Elveløb); tildels ogsaa brugt om Elveudvidelser, især
i Østerdalen. Endelig betegner Flo f. og n. efter Ross paa fl. St, ogsaa i
Solør, grunde, noget store Vandpytter. Flere af de anførte Betydninger kunne
passe efter denne Gaards Beliggenhed paa en lav, lang Tange, som dannes af
Flisas nederste, stærkt bugtede Løb og Glommen.
109,4. Flissundet. Udt. fWssúnne.
Af Elvenavnet Flisa.
109, 16. Skjepaaseii. Udt. sjeppåsen.
Er den ved GN. 75 omtalte Aas. Den kan have hedet Skipáss og
være benævnt f. Ex. efter formentlig Lighed med et Skib.
110. Kosgaarden. Udt. lcässgalen. — Kattzgaardt 1578.
Koß-gaardt 1594.Vi- Kaasgaard 1616. Kaarsgaarden 1667. Korsgaarden
1723.
Af de forskjellige Muligheder, som frembyde sig, naar man tænker over
dette Navns Forklaring, kan én nævnes, der synes særlig at anbefale sig:
K á r s g a r ð r, af det gamle, nu for længe siden aflagte Mandsnavn Kaar (Kår r),
der var temmelig almindeligt baade i Norge og paa Island (kan paavises
nordenfjelds allerede i 10de Aarh. i Haakon den godes Saga Kap. 18, Heimskr.
S. 95). Enkelte andre Stedsnavne ere bevislig sms. dermed (nu alm. skr.
Kors-).
110.2. Sveivteppa. Udt. sveivtceppa.
Iste Led er Navnet GN. 110,16; om -teppa se N. Odalen GN. 54,11.
110.3. Klypteppa. Udt. khyptæppa.
Vel af Klypa f., der har flere Betydninger, som kunde anvendes i
Stedsnavne; saaledes «Haandfuld» og: « Knibe, Klemme, trangt Sted».
110, 16. Sveiva. Udt. svei’va.
Sveiv f. findes nogle Gange som nyere Navn, oftest i Solør og i
Østerdalen. Kommer naturligvis at sviva, dreie sig, lobe rundt. Sveiverud har
jeg seet som Pladsnavn i Rakkestad og i Ringsaker. Sveiv kan i Stedsnavne
sigte til Krumninger; i dette Tilfælde formodentlig til den Vending næsten i
ret Vinkel, Glommen gjør i Nærheden af Gaarden.
110,27. Lautsanden. Udt. laiitsä’n.
Iste Led er det ovfr. S. 103 omtalte Laut f.
111. Branterud. Udt. brdnnterú.
Sikkert nyere Navn, ligesom Brantenborg og Brantløkken paa Follo,
omtalte Bd. II S. 43. 63. Den ved dem udtalte Formodning, at Familienavnet
Brandt kunde ligge til Grund, er meget usikker. Den eneste Antydning, jeg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
