Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
20. STOR-EL VED ALEN 357
14. 27. Stubbøen. Udt. stubbøia.
Er en af de mange Slaattøer i Glommen her.
15. Norén. Udt. nö’len.
Efter Beliggenheden kunde man tænke sig Navnet dannet af nór n.
(Indl. S. 69), efter den smale Arm, Glommen her har vestenom nogle Øer.
Derimod taler dog Udtalen med tykt 1. Kunde man her tænke paa en nyere
Dannelse af norðr med Betydning: Nordgaarden, kaldet saa i Forhold til
de søndenfor liggende Vestgaard-Gaarde?
16. Træmoen. Udt. tre mo’n.
17. Tronnes. Udt. trønns. — Trynes 1520. Thrøniß St. 176.
Trønns 1578. Thrønnes 1593. Trønnes 1604.72. Trøneß 1667.
Trønnes 1723.
Kaldet efter Elven Trya, som her har sit Udløb i Glommen.
Elvenavnet udtales med lukt y og Tostavelsestone. Der findes paa adskillige
Steder Spor til et Elvenavn af Stammen Try-, udt. med lukt Vokal (se ovfr.
S. 329); men man har det ingensteds i gammel Form og kan derfor ikke se,
hvorledes det opr. har lydt. Vokalen er i Gaardnavnet ændret som Følge af
den stærkt sammentrængte Form, det har faaet i Udtalen. Denne Udtale
sees at have været brugt allerede i 16de Aarh.
17, 1. Nystnen. Udt. ný’stú.
17.3. Gaminelstuen. Udt. gammelstü.
17.4. Sørstuen. Udt. sð’stú.
17,6. Træet. Udt. tré’a.
Kan efter Betoningen ikke være Flt. i bestemt Form af tré n., Træ og
synes heller ikke at kunne staa i Forbindelse med troð f. (Indl. S. 82), da
jeg ikke har fundet Udtale med lukt e i nogen af de forskjellige Nutidsformer,
som svare til dette Ord.
17. 7. Tronnes nordre. Kaldes ndlstkmo’n.
18. Gustumoen. Udt. gú’sstúmo’n.
Iste Led er Gaardnavnet GN. 14, 22.
18,2. Fainpen. Udt. fdmpen.
Er en Sæter. Denne Stamme er ikke fundet i Stedsnavne ellers. Har
maaske Forbindelse med det af Ross fra Dalene i Stavanger Amt anførte
Famp m., «tyk og stiv Klodrian». Dette Ord formodes af Ross opr. at have
betydet en Bylt eller lign. Det kunde da h’er have været Fjeldnavn, det
Fjeld i Nærheden, som paa Kartet kaldes Famphøgdene. Her gives ogsaa
et Famptjern.
19. Koppang. Udt. Jcappang. -—■ Kaupang 1520. Kopanngh
1578. Choppang 1593. Goppanngh 1604.7i. Kopang 1667.
Koppang 1723.
* Kaupangr. Dette Ord sigter som Gaardnavn overalt sikkert til, at
Stedet engang har været Markedsplads, se Indl. S. 59.
19, 1. Trættøen. Udt. trcéttøia.
Slaattø i Glommen, der, som Navnet viser, engang har været Gjenstand
for Eiendomstrætte, jfr. Ringsaker GN. 71.
19,2. Bakken. Udt. bdJcTcen.
19, 7. Overgaard. Udt. ø" ver gal.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
