Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
22. YTRE RENDALEN
367
18. Tiken. Udt. vi’Ica. — Wiigen 1667. 1723.
* Vik f. (Indl. S. 85); ligger ved en Vik af Lomnessjøen.
18,2. Lilleenget. Kaldes vré’hlœnge.
19. Hornset. Udt. han,n,set. — Hornsedt 1593. Hornnßett
1604.74. Hornset 1667. 1723. ’
Ligger nær en Tverelv til Rena, som kaldes Haarrenna (udt. med kort
Vokal i Iste Stavelse og palatalt nn); denne Elv kommer fra Harsjøen (lang
Vokal i Iste Stavelse). Elvenavnet kunde være et sms. Ord, med renna f. (af
renna, løbe) til 2det Led; Renna findes som Elvenavn usms. og i et Par
sammensatte Navne nordenfjelds. Det tør dog være sandsynligere, at det er
en Forandring af et gammelt Elvenavn Hor und, der kjendes fra Rennebu,
hvor Elven nu kaldes Hurrunna og en efter den benævnt Gaard Haarstad,
skrevet Horundzstadir i AB. 50 og i DN. V 429 (1482).
19, 1. Bratbakken. Udt. brattbakken.
19,2. Trebæk. Udt. trebækk.
19, 21. Granberget. Udt. granboÉrje.
20. Præstegaarden. Udt. præ’ssgalen. — Prestgaard 1520.
Prestegardt St. 176. Prestegaard 1593. Præstegaard 1667. 1723.
Navnet Præstegaarden her saa tidlig som ved 1520 vækker grundet
Formodning om, at Rendalen allerede i den katholske Tid har havt egen Præst,
som har havt sin Embedsbolig her. Om hans Kald ogsaa har omfattet Øvre
Rendalen, eller ogsaa dette Sogn har havt egen Præst, kan være usikkert.
Det kunde jo nok være muligt, at Præstesædet i senere Tid var flyttet fra
Ytre til Øvre Rendalen, hvor det nu er.
De i Matrikelen følgende No. ligge østenfor den egentlige Rendal, tildels
i Tryssilelvens Dalføre og ved Tverelve til den.
23. Storbækken. Udt. síu’rbækken.
Ligger i Nordre Osas Dal, kaldet efter en Bæk, som falder i denne Elv.
24. Husfloen. Udt. husftba, Dat. hu s ftóen.
Navnet maa efter Opgaverne om Udtalen være Hunkjønsord. Gaarden
ligger ved Tryssilelven og maa være kaldet enten efter en Udvidelse af denne
eller efter en Sump eller Vandpyt, jfr. Aasnes GN. 109 og Tryssil GN. 2.
26. Nymoen. Udt. mfmo’n.
28. Snerten. Udt. sn<a, Dat. sn<en.
Ligger ved Elven Snertas Udløb i Tryssilelven. Endel sproglig
beslægtede Navne ere anførte i Thj. VSS. 1882 S. 12 (jfr. ogsaa Bd. I S. 88);
det kan dog neppe sikkert paavises om noget af disse, at et Elvenavn ligger
til Grund.
30. Yenndaasen. Udt. veunnåsen.
Kaldet efter Elven Veunda, der falder i Snerta. Er et med
Afledningsendelsen und dannet Navn, maaske opr. Viðund, Skovelven, af viðr m.,
Skov.
31. Engerdalen. Udt. æ’ngerdalen. — Engerdalen 1723.
Efter Elven Engera, som gaar til Søen Engeren i Tryssil; i denne Elvs
Dal ligger Gaarden, ovenfor den til Tryssil hørende Grænd Heggeriset. Se
Tryssil GN. 46 og 48. Elvenavnet maa i dette Tilfælde være en senere
Dannelse af Søens Navn, medens jo Forholdet i Regelen er det omvendte, at
Elvenavnet er det ældre, og Søens Navn dannet af det.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
