Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
6
KRISTIANS AMT
* Haugi, Dat. af haugr m. (Indl. S. 63). Havde Gaardens opr. Navn.
været Hau g a r, FIt. af samme Ord, maatte det nu have lydt Hauge, ikke
Hauje. — Dette Navn har paa fl. St., som ogsaa her, i senere Tid været skr.
Høie (Høye), til hvilken Form det ogsaa tildels nærmer sig i Udtalen.
33. Laiuiein. Udt. larmem. — Lontem 1520. Landem OE.
125. Lannum 1578. Landnemb 1668. Landnem 1723.
Efter de to sidste af de anførte ældre Skriftformer skulde man antage,
at Gaarden opr. havde hedet Landnåm, Optagelse af Land eller optaget,
opryddet Land, af nem a, tage. Denne Formodning finder dog ingen Stotte
i de 3 Former fra 16de Aarh., og den synes heller ikke vel at kunne forliges
med, at en liden Tverelv til Laagen, som kommer ned her, heder Lænna
(To-stavelsestone og palatalt nn). Jeg skulde derefter være mest tilbøielig til at
tro, at Gaardnavnet er en Sammensætning med heim r og Iste Led i det
Elvens Navn ; men jeg har ingen Mening om Elvenavnets opr. Form og
Betydning. Af Hensyn til dette tør jeg heller ikke antage, at vi her have det
samme Navn som i Lannem i Rakkestad, der, som jeg har forsøgt at
godtgjøre i Bd. I S. 112—113, maa have hedet Landerni; dette var lydlig muligt.
33. 1. Ragnildgaarden. Udt. ra (jniUgalen. — Ragnildgaard
St. 135.
34. Busjord. Udt. bussjól — i Busgiorde DN. V 286, 1400.
Busgord OE. 125. Busgat (1) 1520. Bischopsiordenn 1557. Busgiortt
1578. Busgaard 1606." Budsgiorde 1668. Budsiorde 1723.
Gaarden maa have hedet Biskupsgerði og Navnet have undergaaet
samme Lydforandring, som det bekjendte Buskerud paa Modum, hvoraf
Buskerud Amt har Navn; denne Gaards opr. Navn var nemlig efter DN. II 157.
VI 156 (1331. 1332) Biskopsruð (jfr. ogsaa Bd. III S. 101). Det kan synes
paafaldende, at denne Lydforandring skulde være indtraadt allerede før 1400;
men Forklaringen støttes stærkt derved, at Gaarden efter OE. og efter
Jordebogen af 1557 maa have tilhørt Erkestolen eller Erkebiskoppen i Nidaros. —
Om Navnets sidste Led henvises til Indl. S. 51 under geröi.
35. Yaarkinii. Udt. varkjirm. — Werekin OE. 125.
Wor-kindt 1578. Wanndkiindt (!) 1606. Worekind 1668. Vaarkind 1723.
Sidste Led i Navnet maa være det ved GN. 1 omtalte kinn. Om 1ste
Led kan ingen sikker Mening haves, naar Skriftformer fra MA. mangle.
35,3. Yærkenssæteren. Udt. voé’rlcenssætré.
Efter Navnet kunde man formode, at Sæteren engang har tilhørt et
Bergværk i Nærheden, maaske det i 17de og 18de Aarh. drevne Kobberværk
i Sel Sogn i Vaage eller det derfra senere udgaaede Værk i Foldalen.
35. 7. Stykkeshaugeii. Udt. stylçlçijsliaugeii.
Vel efter en ældre Gaardpart «Stykket».
36. Yaarkiimslien. Udt. varhinnsUé.
37. Lindso. Udt. li’vynßé. ■— Lindesøø 1557. Linclißøer St. 154 b.
Linsøe 1578. Lindeßøe, Lindesßiø 1606. Lindtzøe 1668. Lindsøe
(2 Gaarde) 1723.
Det eneste Navn i Landet, som kan antages at være af samme Stamme,
findes ogsaa i Nordre Gudbrandsdalen, Linsem GN. 90 i Skiaaker. Begge
Navne ville blive behandlede der.
37,5. Tverlisæteren. Udt. tv&rliscetré.
38. Tofte. Udt. tö’ffté. — a Þoptyn Ágrip S. 5 (Dahlerups
Udg.). Haakon Haakonsens Saga Kap. 333 (Fornm. s. X 154). a
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
