Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
216
KRISTIA.NS AMT
33. Reistad med Gutu. Udt. rei sta. — Reidhastadha AB. 104.
Redestad St. 136 b. Restadt 1578. Reidstad 1594. Reistad 1604.
Va. Reestad 1668. 1723.
*Reiðarsstaðir, af Mandsnavnet R e i ð a r r (H r e i ð a r r), jfr. 0.
Gausdal GN. 39. — Underbruget Gutu (se Ringebu GN. 58) skal endnu være
til som Husmandsplads.
34. Ravneberg. Udt. rdmmb&r. — Rawneberg OE. 120.
Ranneberrigh St. 136 b. 1578. Raffneberig 1668. Rauneberg 1723.
* Rafnaber g, Ravneberget.
35. Ravnum. Udt, ramnómm. — Se forøvrigt GN. 32.
36. Rørke. Udt. føVfø. — i Birki (nordre) DN. I 347. 1381.
(søndre) DN. III 366, 1390. Byrker DN. I 568, 1442. Bierke St.
136. Bercke 1578. Bircke 1594. Biercke 1604. Va. Bierche 1668.
Biercke 1723.
Birki n., Sted bevoxet med Birk, Birkelund (Indl. S. 31). Som
vanligt, i senere Tid forvexlet med det gamle Navn B j arka og skr. Bjerke.
37. Rerget lille. Kaldes v<Élilb(Érje. — Se om Formerne fra
MA. Store Berget, GN. 43. Lilleberrig 1578. Lille Biercke (!) 1604.
Vi. Lilleberig 1668. Lilleberg 1723.
Bestemt Form af b e r g n. (Indl. S. 43).
38. Aasen. Udt. a sen, Dat. a sa. — Aasen 1668. 1723.
39. Lunde. Udt. lunne. —Lunde 1520. Lunnde 1578. 1594.
1604. Vi. Lunde 1668. 1723.
Er enten Dat. Ent. eller Nom. Flt. af lnndr m., se Indl. S. 66.
40. Skikstad. Udt. sjilcksta. — Skykelstadh DN. IV 788, 1517.
Skeggestad St. 136 b. Skeggestadt 1578. 1594. Schieggestadt 1604.
Vi Skiegestad med Berseng 1668. Skieggestad med Baardseng (2
Gaarde) 1723.
Den ældste bevarede Skriftform maa gjøre det sandsynligt, at man her
har det samme Navn som Vardal GN. 95, [Skikkelstad, og Skikkulstad, GN. 96
i Eidsberg. Disse Navne kunne antages opr. at have lydt Sfeekj ulsstaðir
eller Skekilsstaðir, af skekjull eller skekill m., Strimmel, Snip; dette
Ords Brug som Mandstilnavn maatte da ligge til Grund for dets Brug i
Gaard-navne (jfr. Bd. I S. 143)]. Det vilde ogsaa være lidet troligt, at Skeggj
a-s t a ð i r, af Mandsnavnet S k e g g i, hvorpaa de senere Skriftformer tyde,
skulde være gaaet over til den Form, Navnet nu her har i Udtalen, da vi
have det udtalt paa vanlig Maade i Nabobygden 0. Gausdal (GN. 47).
41. Smedstad. Udt. smæsta. —■ a Smædhastadhum DN. I
555, 1438. Smedestader (Akk.) DN. II 632. 1462. Smidstad 1520.
Smedstadt 1578. 1594. 1604.Vi- Smedstad 1668. (2 Gaarde) 1723.
Vistnok Smiðsstaöir af det gamle Mandsnavn S m i ö r, som findes
brugt i Norge til ind i 18de Aarh. Samme eller lign. Udtale af dette Navn
har man ogsaa i Gjerdrum og i Ringsaker (Bd. II S. 297. III S. 33 f.).
41, 2. Kurud. Udt. Tcú’rú. — Maaske en Levning af den Gaard,
der i 1594 opføres med Navnet Quarud (Halvgaard).
Navnet Kurud findes paa adskillige Steder paa Østlandet og viser sig
paa de Steder, hvor det kjendes i gammel Form, at være af forskjellig
Oprindelse. Her haves ingen Veiledning til at bestemme, hvorledes det
oprindelig har lydt. Jfr. Bd. II S. 93. III S. 99.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
