Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
12. F AABERG
227
127. Hauld i en. Udt. hauldía. — Høckelien 1668. 1723.
* Han kall 8, Høgelien, af Fuglenavnet haukr.
128. Stræte. Udt. stræte. — Strette 1668. Stræte 1723.
* S træ ti n., et fremmed Ord, der kom ind i Sproget temmelig tidlig
som Betegnelse for Gade, Stræde i en By. Det findes som Gaardnavn paa
temmelig mange Steder foruden dettp, i Vaaler Hdm., i Laudal i Mandalsdalen.
i Stjørdalen og i Ibbestad ; som Navn paa et Engstykke findes det i Aatnot
(GN. 34, 6), men der i Hankjønsform (Stræten). Det kan være noget usikkert,
hvorledes det er at opfatte i denne Anvendelse. Nærmest ligger det at tage
det i Betydning af Yei. Der kunde ogsaa tænkes paa den af Ross fra
Telemarken anførte Betydning: Strøg eller Egn, hvorigjennem der er megen
Færdsel. Jfr. Bd. III S. 301.
128,4. Glaamen. Udt. glama.
Dette Ord forekommer, som bekjendt, oftere som Elvenavn. Her er det
efter Situationen ikke muligt at opfatte det saaledes. Derimod kunde det
tænkes dannet af glaama, stirre, gjøre store Øine, med Hensyn til Udsigten fra
den høitliggende Gaard. Ross anfører Glaam m. l’ra Nordmør med
Betydningen Udsigtspunkt.
129. Fli flet. Udt. fli flet. — a Fridæflæti Brev fra 1329 hos
Schøning, halfuen Fridæflot DN. V 76, 1330. a Fridæflætti,
Fridæflæti sammesteds 77. Fredfred 1520. Fliledt 1578. Fliflett 1594.
Fliflaat 1604. Vi- Fliflett 1668. Fliflet 1723.
Fríðaflet, Vakkersletten, af fríðr, vakker, og flet n., se Indl. S. 50.
130. Lien. Udt. W a; ogsaa til Adskillelse fra de andre
efterfølgende Li-Gaarde kaldet fltfletlia. — Lyenn 1520. Lijdt 1578.
1594. Lien 1668. 1723.
131. Aurlien. Udt. aurlia.
Formodentlig sms. med a n r r m., Grus (Indl. S. 42).
132. Arlien. Udt. urlia. — Araliid DN. III 116, 1320 (trykt
efter Afskrift fra 1439). i Aralidennæ DN. XV 56, 1429. Arrellidt
1594. Aarlien (2 Gaarde) 1668. (2 Gaarde) 1723.
Araliö. Kan være sms. enten med a ri m, Ørn, eller med det deraf
udgaaede Mandsnavn A r i.
133. K,jetlien. Udt. lçettlia. — Kietlien 1668. 1723.
Som første Led var det muligt at forudsætte K e 11 u-, af k e 11 a,
Hunkat, brugt som Tilnavn, ligesom det ligetydige k ø v s a bevislig paa denne
Maade er indkommet- i endel Gaardnavne (Bd. Í S. 134. III S. 287).
134. Grønlien. Udt. grø’nnlia. — Grønnlidt 1594. Grønnliidt
1604.74. Grønlien 1668. (2 Gaarde) 1723.
Vistnok af Adj. grænn, grøn: Grænaliö.
134,2. Haugen. Udt. hau’gen.
135. Stutshoved. Udt. stukJcsú; paa andre Kanter i Bygden
sagdes Udtalen stuJcJcsrú hort. — Studtzo 1578. Studtzhoffuit 1594.
St.udshoffuit 1604.74. Studtzhoffuid 1668. Studshoved 1723.
* Stütsliofuö, sms. af stútr m., Stud, og hcjfuö, Hoved. Som
oplyst i Indl. S. 58, bruges det sidste Ord i Stedsnavne om fremspringende,
noget svære Fjeldpynter, særlig i Forbindelse med forskjellige Dyrs Navne
som lste Led. Her sigter Navnet formodentlig til det høie Hjørne, som Aasen
paa Vestsiden af den fra Gausdal kommende Elv danner her nordenfor Gaar-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
