Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
•98
JARLSBERG OG LARVIKS AMT
118. Grytemørk. Udt. grijtemørk. — Grytomork RB. 72.
Gridemark DN! IV 812, 1536. Grydemarck St. 74. 1593. Gryde
16Q4. Vi. Grydtemareh 1668. Grydemarch 1723.
Gr ý tumor k, sms. med Elvenavnet Grvta. Stedet ligger ved en
Bæk, der gaar til Storelven; Fritzners Angivelse, at det ligger ved samme
Bæk som Grytenes, GN. 31. 32 (se Fritzner II 654), er feilagtig. Se forresten
om Navnet under Botne GN. 69.
119. 120. Torklep øvre og nedre. Udt. tfrrklæpp. — a
Tor-kleppom DN. XI 181, 1459. Thorklep 1593. 1604.’Vi, Vi-
Thorre-klep øvre, Thoreklep nedre 1668. Torklep øvre, Tor Klep nedre
1723.
Torkleppar, Flt. Iste Stavelse maa antagelig være det t o r-, der
sættes foran Ord for at betegne noget vanskeligt. Vistnok bruges dette Forled
saagodtsom udelukkende i Forbindelse med Verber eller Substantiver og
Adjektiver, der staa i Forbindelse med Verber, og synes saaledes som Regel
at sigte til Vanskelighed ved en Handling; men af dets Brug i toræri n.,
Uaar, kan man dog slutte, at det kan have været brugt i Forbindelse med
Substantiver af anden Art. Om klepp r i Betydningen af Fjeldknat se
Indl. S. 60. Navnet («den vanskelige Fjeldknat») sigter vel til slem Adkomst
til Stedet; det kan maaske sammenlignes med Navnet Tørbrekke i Vestby,
som Bd. II S. 20 antages at være opr. *Torbrekka.
121. 122. Ruteig øvre og nedre. Udt. riitei. — Riffueteg
1593. Riffueteig 1604.Vi, Vi. Riffueteig øvre, Riffveteig nedre 1668.
Rifvetee øvre, Rivetei nedre med Nøden 1723.
I de ældre Kilders Former betegner -iffu- sikkert -ju-. 1ste Led er vel
da enten *Rjiifi-, best.-Form af Adj. rjúfr (hrjúfr), ujævn, ru, eller
maaske Gen. Flt. af et til Folkesprogets Rjuv m., stenig og nogen Bjergryg
(Aasen fra Sætersdalen), svarende oldn. Ord. Om teigr se Indl. S. 81. —
Om Underbruget «Nøden» ved jeg intet sikkert at sige. Nøa bruges nu som
Pladsnavn med «nedsættende» Betydning (Indl. S. 40), og «Nøden» er maaske
at forstaa saaledes. Det er neppe det samme Navn som Nau i Hof, da dette
Navn overalt, hvor det forekommer, i 1723 skrives anderledes.
123. Borgeteigen. Udt. bø rjeteieti.
Maa være udgaaet fra GN. 109. 110.
UNDRUMSDAL SOGN.
Sognets Navn: Undrumsdal. Kaldes alm. dæ’len.
Gamle Navneformer: i Undreimsdale RB. 71. 72. DN. I 352",
1382. II 398, 1390 osv. Etsteds (DN. II 109, 1316) kaldes Sognet
Vndrhæims s.
Gaardene Undrum, hvorefter Dalen har sit Navn, ligger længere nede i
Dalføret, i Sem Sogn (se Sem GN. 1—3). — Kirken var i den katolske Tid
viet til St. Michael; Præstegaard nævnes (RB. 64).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
