Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
7. BORRE
117
53. 54. 57. 58. Adal mellem, sondre, vestre og nordre. —
Audall mellom, sondre, vestre og Audall 1668. Augdall mellum,
Aug-dal sondre, Augdall vestre og Augdall 1723.
Se GN. 7.
55. Sti. Udt. sti. — Stij St. 66. Sty 1593. Stij 1604.Vi.
Sti 1668. Stie 1723.
•Stigr m., Stien; Gaarden ligger ikke selv høit, men ved en Vei, der
gaar ganske bråt op.
56. Tangsrod. Udt. ta’ngsrø. — Underbrug til GN. 52 1668.
1723.
«Tangsrød 56 Borre og 69 Sem kunde nok formelt forklares af Tannr»
(PnSt. S. 246). Mandsnavnene Tannr og Tanni findes oftere paa Island;
i Norge er, foruden Spor i nogle Stedsnavne, kun Formen Tanni funden en
enkelt Gang (NRJ. II 282). Tangsrød i Sem har opr. hørt sammen med
denne Gaard.
59. Odegaarden. Udt. øgålen,
60. Raaen. Udt. råen. — Raen 1593. Raaenn 1604.Vi,
Vi-Raaen med Heinsrud 1668. Raaen med Heiensrud 1723.
Se Vaale GN. 139.
61. Stenbjornrod. Udt. stæ"mmjøré. — Stæinbiornarud RB.
64. Stenbendrudt St. 74 b. Steenbierrerod 1593. Stenbenrodt 1604.
1605.V<i. Steenbiornrøed med Kongeell 1668. Steenbiørnrøed med
Kongelv 1723.
SteinbjarnarruÖ, af Mandsnavnet Steinbjørn (S t e i n b j om), der
af og til var i Brug i MA. og endnu forekommer ved Mandal (Aasen,
Navnebog S. 36). Se PnSt. S. 232. Nutidens Udtale er naturligvis fremkommet
ved Assimilation af n til m foran b (Indl. S. 21) med paafølgende
Bortfald af b.
61, 1. Kongeli. Udt. M’ngcell. — Underbrug 1668. 1723.
En af de Opkaldelser af bohuslenske Bynavne, som var i særlig Yndest
i 16de og 17de Aarh. (Indl. S. 8). Jfr. GN. 20, 30.
62. Los. Udt. Jös. — i Liodhusum RB. 184. i Lødusum RB.
234. Løße 1593. Løsße 1604. Vi. Løes 1668. Løesse 1723.
Lj óðhúsar, et ikke sjeldent Gaardnavn, nu mest lydende Løs
(foruden her i Nesodden og i Brunlanes, tidligere ogsaa i Urskog og i Bø Tel.,
desuden efter RB. 385 i Tanum S. i Bohuslen, l\vor det nu skrives Löse).
Mest bekjendt er dette Navn ved den ældgamle Kjøbstad i Vestergötland, som
nu skrives Lödöse. Ljóðhús er ogsaa det gamle Navn paa Øen Lewis blandt
Hebriderne. Iste Led er 1 j ó ð r (l ýðr) m., Folk, samlet Folkemasse, og
Navnet synes at kunne betyde: Sted, hvor Folk jevnlig samles. Stedets
Brug som Tingsted, som Markedsplads eller paa anden lign. Maade kunde da
have givet Anledning til Navnet. Lyby i Rygge er, hvis det er sms. med
1 ý ð r, væsentlig samme Navn. Se Bd. I S. 347. Om Forstaaelsen af Navnets
2det Led har S. B. meddelt mig følgende: «I dette ældgamle Stedsnavn, som
vistnok betegner en Markedsplads, synes liús. Hus, ifølge sin Betydning noget
paafaldende som 2det Led. Navnlig synes dette saa ved Ljóðhús (Gen.
-husa. Dat. -hvi sum) som det gamle (ogsaa i irske Skrifter forekommende)
Navn paa Øen Lewis. Jeg holder det for muligt, at 2det Led har været et
i det historiske Sprog tabt Subst. *hós f. (jfr. under GN. 9 ovfr.), urnordisk
* h a n s u, som har svaret til angelsachs, hós, Skare, Flok, gotisk hansa,
og til det bekjendte tydske Hanse, Selskab, Kjøbmands- og Haandværkerlaug.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
