Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
9. ANDEBU
171
i den paa den modsatte Side. Antages NE. S. 113 at være et opr.
Elvenavn, men kan dog vist blot have været Navn paa den af Elven dannede
Vinkel.
99. Lakskjøn. Udt. WhsTçønn. — Laxtein 1593. Laxstenn
1604.74. Laxsten 1605. Laxsekion 1668. Laxekiøn 1723.
Ligger ved et mindre Vand af samme Navn. Navnet kan intet have
med Fiskenavnet Lax at gjøre. Laks- er her som undertiden ellers Gen. af
lag n., vistnok i Betydningen: Fiskested, Sted, hvor man udlægger Garn og
andre Fiskeredskaber (Indl. S. 63). De ældste Former sknlde synes ikke at
indeholde tjo rn (tja rn) som 2det Led, men snarere deu best. Form af
teigr (Indl. S. 81); men man kan neppe lægge nogen Vægt paa dem.
KODAL SOGN.
Sognets Navn: Kodal. Udt. Icó’ddœl. M’ddæl.
Ældre Navneformer: Ivwadadal RB. 56.
Kvodal DN. I 328, 1376.
Kuadal RB. 83 s. 197. DN. II 400, 1390. 491, 1421. 757,
1509. V 107, 1339. XI 53, 1366. Quadal DN. III 449, 1414. XI
145, 1438. 181, 1459.
Quodal DN. XI 800, 1558. St. 71 b. JN. 6. Kuodall St. 70 b.
Kodal RB. 60 s. DN. VIII 480, 1512. VII 532, 1516.
Navnets lste Led er ganske vist et Elvenavn. Dette synes nærmest at
maatte have tilhørt den mindre Tverelv, nu kaldet Ivjua, som ved Skorge
(GN. 115. 116), fra Ost gaar ud i Sognets Hovedelv, Skorgeelven; det sigter
neppe til den sidste, da denne maa have havt et ganske andet Navn (se
under GN. 116. 116), med mindre den har havt forskjellige Navne for
forskjellige Dele af sit Lob. hvad der jo kan være muligt. Navnet Kodal
sammenstillas af O. R. med Gaarduavnene Kvarud i Spydeberg (Kuadorud KB. 177),
Kaatorp i Kakkestad (Kuadojorp KB. 158), Kvaastad i Holt, Kvaafjord i
S. Undal og Kvaavig i Lyngdal; se Bd. I S. 58 og NE. S. 133, hvor det
antages, at disse Navne indeholde et Elvenavn Kvaöa som lste Led. Der
tindes ogsaa et Spor til et Elvenavn K v æ ð a, og begge disse er O. R.
til-boielig til at forklare af k v e ö a, at kvæde, synge; de vilde da efter ham
være ligebetydende med det temmelig udbredte Elvenavn Songa, som han
forklarer som «den syngende». Imod denne Forklaring knude dog indvendes,
at kveüa i det gamle Sprog ikke betyder <s3ruge» i samme Forstand som
syngja. Formen Kwadadal i RB. er altsaa efter O. R.’s Forklaring at
forstaa som *lCvoÖudalr; men Nutidsformen Kodal med lukt o synes
nærmest at forudsætte et ældre Navn med laug Vokal i lste Stavelse, og S. B.
liar derfor (NE. S 323) antaget, at deu ældre Form har været *Kváðudalr,
sms. med et Elvenavn ’Kváða, som kan antoges at staa i Forbindelse med
k v á ö a f., Harpix. Elven maatte isaafald vel have faaet Navn af, at der
ved den var Naaletræer med megen Harpix, en Forklaring, som mulig kunde
udstrækkes til flere af de ovfr. nævnte Gaardnavne, som O. R. har
sammenstillet med Kodal. Der er ogsaa store Skove i hele Andebu. Som en usikker
Formodning kan ogsaa anføres, at *Kváðudalr kunde høresammen med en
Stamme kóð-, der findes i flere norske Stedsnavne (se Bd. XIV S. 170. XV
S. 194), t. Ex. Koen i Inderøen. skr. af Kodhi AB. 8, og med en Stamme
kaö-, der findes t. Ex. i Kai i Frogn, i Kadhe RB. 117. S. B. antager
(Arkiv f. nord. filol. XXI S. Í67), at der har existeret et Intetkjonsord *kóð
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
