Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
•226
JARLSBERG OG LARVIKS AMT
132. 133. Karlsvikeii nordre og sondre. Udt. ka’Ilsvika. —
i Karlsvikinni DN. XI 40, 1349. Karlsviik RB. 191. Kalzuiik RB.
198. Kallßwigh 1593. Kalsßuig 1604.74, 74. Kalßwigen og Kalßvig
sondre 1668. Kaisvig nordre og søndre 1723.
Karlsvik, sms. med Mandsnavnet Karl. Se PnSt. S. 155. Ligger
ved Kristianiafjorden.
134. Boisrod. Udt. bø’lsø. — Boldzrøed 1668. Bolsrøed
1723.
Da tilstrækkelig gamle Former mangle, bliver Forklaringen tvivlsom.
Man kan tænke paa opr. *Borðsruö, sms. med b o r ð n. i Betydningen :
Rand, Kant; jfr. under Forklaringen af Herredsnavnet Borre. Stedet ligger
nær Kysten. Mindre sandsynligt er vel "Bárðsruð, af Mandsnavnet
B á r ð r, hvoraf Gen. B á r 6 s for ældre B á r ð a r forekommer c. 1400.
Isaafald maa Udtalens ø i lste Stavelse bero paa Vokalassimilation (Indl.
S. 22). S. B. tænker paa Sammensætning med Mandsnavnet B o ð u 1 f r,
der forekommer i Landn. (S. 230) som Navn paa en Mand fra Agder, eller
med en Sideform af dette Navn, B á u 1 f r, hvoraf Akk. b a u 1 f forekommer
i en Runeindskrift fra Södermanland (Liljegren, Run-Urkunder, No. 885),
se Arkiv f. nord. Filol. II S. 287.
135. Korterod. Udt. kaltere. — Koterød 1593. Kotterødt
1604.74. 1605. Kartterøed 1668. Korterøed med Øde Tverved 1723.
Jfr. Stokke GN. 102. Her er intet Vandløb. Hvis man kunde stole
paa de ældste bevarede Former, maatte Navnet her være opr. *KotaruS
(eller * K o t a r a r u ð), hvorom se Borre GN. 111. Ved Kaaterud i Enebak,
der forresten vel har anden Oprindelse (skr. Kwatarud RB. 402) findes
i 1578 og 1617 et r indkommet i Skriftformen foran t; det samme kunde
maaske have fundet Sted her og dette r tillige være trængt ind i Udtalen
under Paavirkning af Navnet Korterød i Stokke. Denne Forklaring er dog
yderst usikker.
135,4. Ode-Tverved. — 1668 Underbrug til GN. 130, 1723
til GN. 135.
136. Tverved. Udt. tv&rvé. — Tuerwed 1593. Thuerued
1604.7i. Tuerwed 1668. Tverved 1723.
*Þverviðr, Tverskoven? Navnet er vist enestaaende; men jfr. dog
Tverliolt i Skoger (GN. 80,28). Hvilket lokalt Forhold Navnet sigter til,
ved jeg ikke.
137. Skallevold. Udt. skcellvæll. — i Skallævallom RB. 202
(østre). Skallewold 1593. Scholleuoldt 1604.7i. Skallewold 1668.
Schallevold 1723.
Skallavellir. Iste Led er mulig Gen. af s kal li brugt som
Mandstilnavn (jfr. Skoger GN. 65), men er maaske heller dette Ord i den
fra Folkesproget kjendte Betydning: tør, stenet Forhøining. Om vel lir,
Flt. af v o 11 r, se Indl. S. 87.
138. Brekke ostre. Udt. brakke. — Brecke 1593. 1604.74.
Breche 1668. Bræche 1723.
* B r e k k a f., Bakke (Indl. S. 45). Brekke vestre er GN. 62.
139. Ringsliaug. Udt. ringsau. — Ringxhaug RB. 288 s.
(søndre, nordre). 488. Ringshoffu 1593. Ringshouff 1604.7j.
Ringß-houg med Ringshoug søndre og Juttelsrød 1668. Ringshoug med R.
søndre og Juttelsroed 1723.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
