Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
19. LARDAL
369
Vistnok *Óttarsstaðir, af det i MA. aira. Mandsnavn Ottar
(O 11 a r r). Udtale af dette Navn med å forekommer ogsaa ellers. Se PnSt.
S. 193. — Af Underbrugets Navn kan jeg ingen Forklaring give. Det er vel
neppe Opkaldelse af J ó r s a 1 i r (Jerusalem).
2. Styrmo. Udt. stýWrmö. — a Stydiamo DN. I 505, 1425.
Stvermoe 1593. Styremo 1604.Vi. Styremoe med Fiche 1668. 1723.
S ty ðj amor. Hvis ð er opr. i dette Navn, ved jeg ingen anden
Forklaring at foreslaa, end at 1ste Led er Gen. Ftt. af styðja f., Støtte,
Stolpe, og at Navnet betegner en Mo, hvor man pleiede at hugge Træer til
Stolper. Man kan mulig sammenligue med de nyere Navne Mastermoen,
Ma8teraas, Mastaasen, som vet betegne Steder, hvor der fandtes Træer, som
kunde bruges til Skibsmaster. Med Hensyn til Overgangen af Ö til r kan
sammenlignes de under Hedrum GN. 116 nævnte Ord Virgar og maðkr
(Mark"), samt Udtalen Skørbu af Gaardnavnet Skotbu i Kraakstad (S k o t b u d
DN. V 71, 1329), hvor t vistnok først ved Assimilation er gaaet over til d
(Bd. II S. 25). Nogen stor Sandsynlighed har dog denne Gjetning om
Navnets Oprindelse neppe for sig. Magnus Olsen har meddelt mig den
Formodning, at S ty dia- kan være at forstaa som *Styðjar- og dette opstaaet
af * S ty r jar- ved Dissimilation (jfr. hrøöask af hrørask).
Nutids-formen Styrmo gaar derimod efter hans Mening tilbage til det opr. *Styrj
ar-mor, da den opr. og den ændrede Form her som ikke sjelden ellers i MA.
kunne have været brugte ved Siden af hinanden og den opr. Form tilslut
have fortrængt den ændrede. Efter denne Formodning maa 1ste Led være
Gen. af styrr m., Støi, Tumult; men om den mulige Anledning til et saadant
Navn kan intet siges. Det er dog vel sandsynligere, at *Styrjar- ved
Dissimilation vilde blive til *Styrja-, ikke til * S ty ð jar-; jfr. t. Ex.
Veradalr for "Verardalr. —Om Underbruget Fiche se under
«Forsvundne Navne».
3. Hontvet. Udt. hø^nntvétt. — Horntued 1593. Hondtuedt
1604.Vi. Hoentved med l/s Bache 1668. Hoentved med Bache
1723.
* H o r n ]) v e i t. Om horn n. se Indl. S. 57; Ordet betyder vel her:
Hjørne, Vinkel, uden at jeg kan sige, hvad denne Betegnelse sigter til. Om
Jiveit f. se Indl. S. 83.
4. 5. Asinyr nordre og søndre. Udt. assmýr. — a Asmyrum
DN. VIII 249, 1376. Aßmyr St 78 b. 1593. Asßmyr 1604. Vi.’
As-myr nordre og Asmyr 1668. Asmyer nordre, søndre 1723.
Asmýrar; samme Navn ogsaa i Gjerdrum. »Synes ikke at kunne
være en afkortet Udtale af Asmýrr, Aasmyren, da vi have mange gamle
Sammensætninger af á s s med Efterled begyndende med en Konsonant, hvori
á aldrig saaledes afkortes (Aasbø, Aasgaard, Aasland, Aasli, Aasnes osv.).
Desuden viser sig i flere Stedsnavne en Stamme as- (ass-) af ukjendt
Betydning, saaledes i det paa Vestlandet, især i Stavanger Amt, oftere
forekommende Gaardnavn Asseim og i Asdal, Asdøl, der er Gaardnavn paa fl. St.».
Se Bd. Il S. 298. Asmyr, Asdal, Asdøl og Asseim ere i NE. S. 5 anførte som
sms. med en Elvenavnstamme as-. En saadan Stamme hører maaske
sammen med Folkesprogets asa (Præter. os), bruse op, komme i Gjæring, svulme,
og Subst. As n., Gjæring, ogsaa: Storm, Uveir. Gaarden ligger ved en Bæk,
der har bråt Fald.
6. 7. Tanum ovre og nedre. Udt. ta’nömm. — a Tuneæimum
DN. VIII 249, 1376. a Tuneime (øvste østeste) DN. V 273, 1397.
a Tuneime DN. III 399, 1398. i Tbwnemom (østeste) DN. X 164,
1455. Thoneim (øvste) DN. II 685, 1484. Tonem DN. IX 783, 1534.
Thonevm DN. X 783, 1546. Tonem DN. XI 788, 1553. Thunum
Rygh. Gaardnavne VI.
24
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
