Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
•382
JARLSBERG OG LARVIKS AMT
1626, for ældre *Loðinssetr (Bd. XIV S. 186). — En anden Formodning
om det lier omhaudlede Gaardnavns Oprindelse har S. B. meddelt mig:
«Nin(n)ingsholm synes som Iste Led at indeholde Gen. af et Mandsnavn
* Niningr (N i n n i n g r), som mulig kunde være af keltisk Oprindelse, en
norsk Forandring af Ninian, Navnet paa Syd-Pikternes Apostel; jfr. om
de forskjellige Former af dette Navn mine Bemærkninger i Aarbøger f.
nordisk Oldkynd. 1900 S. 10 Hvis Navneligheden ikke er tilfældig, kan
den opfattes paa to forskjellige Maader. Enten saaledes, at Niuian ved
Forbindelse med Vesterlandene i en forandret norsk Form er blevet til et af
Nordmænd baaret Mandsnavn (ligesom det opr. irske Njäll), og at en Mand
af dette Navn har givet Gaarden i Lardal Navnet * N i n(n) i n g s h o 1 m r, i
hvilket det 2det Led, h o 1 m r, sigtede til geografiske Forhold paa Stedet.
Eder ogsaa mulig saaledes, at * N i n(n)i n g s h o 1 m r er et
Opkaldelses-navn (jfr. t. Ex Galiz i Andebu, GN. 100. 101) efter et Sted i
Vesterlandene, hvis Navn som Iste Led indeholdt St. Ninians Navn.> — Om en
Forklaring af et i Lyd nærstaaende svensk Stedsnavn, Nenninge i
Båd-mansö s., Stockholms län, som dog ikke kan finde Anvendelse paa de to
anførte norske Navne, se E. Hellqnist, Om de svenska ortnamnen på -inge,
-unge ock -unga S. 106 (Göteborgs Högskolas Årsskrift. XI. 1905).
89. Iloso. Udt. ró* sö. — a Rosso DN. VIII 291, 1415. Rossou
St. 78 b. Rose 1668. Roesse 1723.
Vel egentlig et Elvenavn og Navn paa den Bæk, som danner Grændsen
mod Svarstad S. Efter Dialektformen nærmest svarende til et oldn. * R o s a,
som S. B. forstaar som ældre Hrosa, dannet af et til angelsachs, hreosan,
falde, svarende stærkt Verbum, hvormed bl. a. Folkesprogets rysja, drysse,
strømme ned (Aasen), er beslægtet. Mulig samme Navn som eller ialfald
beslægtet med Elvenavnet Kussu i Kvikne, der i NE. S. 201 antages rettere
at skulle skrives Kusu og at være en Ligedauneisesform, maaske af Kosa.
Roso er i NE. S. 198 antaget for at være en Sammensætning af á f., Aa,
med r o s s (li r o s s) n., Hest, hvad der efter Udtalen synes mindre rimeligt.
90. Tingelstad. Udt. tingelsta. — Tingilstadt St. 79 b.
Thin-gelstad 1668. Tingelstad 1723.
*Þengilsstaðir; se Sande GN. 79.
91. 92. Hem nedre og øvre. Udt. hæmm. — Hæm (Nom.)
DN. III 233, 1354. Hem DN. XI 819, 1559. Hemb 1593. 1604.
Vi,Vi,Vi- Hæmb med Moe, Hemb øvre 1668. Hemb nedre med
Moe, H. øvre 1723. — Under GN. 92 er indgaaet Hemb mellom 1668.
1723 (i Midhem DN. X 787, 1548). — Jfr. Oplysningerne om
Sognenavnet.
Hæmr; se Hof GN. 30.
93. Bækkevar. Udt. b<B"Tckval. — Beckehuar St. 79 b.
Becke-uaer 1593. Beckeuar 1604.Vi. Bechevahr med Ruud 1668. 1723.
* B e k k j a r li v a r f; se Stokke GN. 152. Det synes mig uvist, til
hvilken Bækkekrumning Navnet sigter.
94. Odegaarden. Udt. ø’galen.
95. »laaland. Udt. Målann. — Blaland 1593. Blaaland
1604. Vi. 1605. 1668. Blaaeland 1723.
Navnet er vistnok opr. ’Brúarland, sms. med Gen. af bru f., Bro.
I Nord for Gaarden er der en Bro over en Bæk, som falder i Laagen. Den
nuværende Form er opstaaet gjennem den hyppige Sammentrækning af ú a
til å (jfr. Braarød S. 128 foran) og videre ved Overgang af r til 1 ved
Assimilation, et af de sjeldnere Tilfælde af Assimilation mellem Konsonanter, som
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
