Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
•2
NEDENES AMT
Enten af s e 1 n., Sæterhus, eller af Trænavnet selja, hvilket, ogsaa i
nærliggende Egne, kan liave énstavelses Form, som maaske kunde foranledige,
at j mangler. Ogsaa i Tromø Herred er der et Selaas (ikke i Matr.). Jfr.
ellers Seljaas, Aamli GN. 35, Seljaasen Øiestad GN. 10, 44.
3. Ormshammer. Udt. assåmmår. [Den sædvanlige Udtale
er årssåmmår]. — Ormshammer 1668. 1723.
* Ormshamarr, af Mandsnavnet Ormr, se PnSt. S. 192. Den for O. li.
opgivne Fonn forudsætter en Assimilation af Konsonanterne, som ogsaa
foreligger i Udtalen Aasstveit, Mykland GN. 19.
4. Espeland. Udt. æsspelann. — Æspeland i Fitene DN. IV
584, 1418 (antagelig denne Gaard). Espeland 1595.Va. 1601.
Eppe-lancl 1611. Espeland 1668. 1723.
* Esp i land, sms. med esp i n., Sted bevoxet med Aspetræer, i
Sammensætning med land forekommende fra Telemarken til Sandfjord, se Indl. S.
88. Det andet Sammensætningsled land n. forekommer i stor Mængde
som saadant i Gaardnavne fra Bratsberg til S. Bergenhus Amt, se Indl. S. 63.
5. Kaldalen. Udt. haltdalen.
Af Adj. kal dr, kold, enten umiddelbart sammensat dermed eller med
en forkortet Form af et Elvenavn som * Kalda eller * K a 1 d a.
6. Skemo. Udt. sjémmö. — Skemoenn 1595. Skeedemou
1601. Schedemou 1610. 1611. Schiednemou 1612. Schedemoe
1668. Schiedemoen 1723.
De ældre Former viser, at Navnet er sammensat med s kei 5 i eller
s k e i ö n. i Betydningen Rendebane, se Indl S. 76, enten med Stammen af
et af dem (*SkeiÖm6r eller * Skeiöimor), eller med Gen. Flt.
(* S k e i 8 am ö r). Med Gen. Ent. af det samme er sammensat Herredsnavnet
Skedsmo, se Bd. II S. 204, og et dermed enslvdende Gaardnavu i
Ullensaker (GN. 84).
7. Gisletveit. Udt. jissletveit. — Gitzletuedt 1595.72. 1601.
Gißletuedt 1610. 1611. Gisletued 1668. Gisletved 1723.
* GislaJjveit. Første Led er Mandsnavnet Gisli, som endnu er
brugeligt i denne Egn, se TnSt. S. 89. Det andet Led, {) v e i t f., findes ikke i
Oldn. som Fællesord, men kan maaske i gamle Navne liave betegnet: udskilt
Part, for sig beliggende Jordstykke, se Indl. S. 83.
7, 1. Yardaasen. Udt. valåsen.
Uagtet Ordet Varde i Dialekten jiu ikke liar tykt 1, men r, og hedder
Vare, er det dog neppe tvivlsomt, at Navnet er sammensat med dette Ord,
oldn. var 5a f., se Indl. S. 84, eller vel hellere varöi m. Det sidste Led,
a s s m., viser, at Navnet egentlig tilhorer et Bjerg, en Aas med en Varde paa.
8. ttipe. Udt. rtpe. — Ribber 1612. Røbe 1668. Riibe
1723.
Navnet findes usms. foruden her ogsaa en Gang til i Yegaarslieien, som
Pladsnavn, og i Fjære GN. 45, Høvaag GN. 30 og V. Toten GN. G, jsamt et Par
Gange i Sammensætninger, hvortil formentlig maa regnes Moripen, udt. Mori’pen,
Froland GN. 48. Det sidstnævnte Navn synes efter sin Form i Bygdens
Udtale at være et Hankjønsord. Selv om det usammensatte Ripe ikke, som
foreslaaet Bd. IV, 2 S. 91, skulde være Hunkjonsordet Ripa, Slreg, Stribe,
saa er der neppe Tvivl om, at det er beslægtet dermed og staar det nær i
Betydning. Som Foranledning til Navnet kau der ved dette Ripe gjættes
paa det, at der gaar en Ryg midt efter Jordet, medens den forannævnte
Husmandsplads ligger i en trang Dal.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
