Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
4. FLOSTA
33
9. Bo ytre. Udt. tfttrebø. — Ytterbøø 1593.7a. Ytterbø 1601.
Yttrebø 1610.’ 1611. Yfterboe 1670. Ytre Boe 1723.
*Bær ru., Gaard. Jfr. GN. 10, som vel opr. er en Del af den samme
Gaard. RK. anfører ogsaa et Bø uden Tillæg foruden begge disse.
9. 13. Aspedalen. Udt. ässpedalen.
9, 23. Hesviken. Udt. liæ’ssvika.
Oprindelsen til Navnets første Led er meget usikker; det kunde maaske
være Hest-, eller H e ö i n s- af Mandsnavnet Heöinn, jfr. PnSt. S. 121.
10. Staubo. Udt. stau’bø. — Stobve, Stoffboo 1593.Vi- Stoubø
1601. 1610. 1611. Stoubøe 1670. 1723/
* S t o f u b ce r, af s t o f a f., Stue, som ofte bruges som 2det Led i Navne
af noget senere Oprindelse (Indl. S. 79), men sjeldnere som Forled. Naar
det lier forekommer saaledes, maa stofa ved Navnegivelsens Tid bave været
karakteriserende, kanske saaledes, at en stofa bavde Skorstenspibe og Vindu,
medens de ringere Beboelseshuse paa den Tid kun havde Røghul og Glugge.
Saaledes bruges nemlig Ordet nu om Sæterhuse nord og syd for Røros.
10, 14. Bronnekjærbakken. brø’nnekcer kjendtes.
Isle Led indeholder Brunne-, Gen. Fit. af Brunn ru., Brond.
10,33. Skjeggestoliolmen. Udt. sjcéggestøhålmen.
Det 1ste Led er maaske Mandsnavuet S k e g g i, jfr. PnSt. S. 221; -sto
er oldn. s t o Ö f., Landingsplads for Baade.
10,36. Havneliolinen. Udt. hamnehåtmen.
11. Tverdal. Udt. tvcérrdal — Thuerdall 1593.Va. Tuerdal
1601. 1610. 1611. 1670. Tverdal 1723.
Benævnt efter den Sænkning tværs over Oen, som ogsaa, gjennem
Gaard-navnet eller direkte, har givet hele Øen dens Navn, Tverdalsøen.
11.3. Klælet og Pila. Udt. Mæfiß. *) pi’la.
*) lste Leds Oprindelse er meget tvivlsom, muligens ’Kleppa- af
klepp r ni., Klump, se Indl. S. 60, jfr. Klæbu Bd. XIV S. 364 og Bd. XV
S. 264, eller maaske af Kleve m., Kammer. Et lignende Forled er der i
Klæstad, Bd. IV, 2 S. 143. 2det Led er fit f., Éngslette, se Indl. S. 49.
-’) Xavnet sigter formodentlig til et Piletræ.
11.4. Huversto. Udt. hu ver stø.
Navnets Forled er maaske et Substantiv, dannet af Dialektens Verbum
huve, huje, hvis Stamme temmelig sikkert er brugt i Huodden, Oiestad GN.
17,10, og maaske ogsaa i Hudalen, Sondeled GN. 6,4. Der skal kunne raabes
fra Huverstø over til Eikeland. Dersom Navnets Oprindelse er, som her
antydet, er den i Art ensartet med den, man har i ældre Navne med
* K a 11 a ö a r-, saasom Kalnes i Notterø og formentlig Kallevig, Hisø GN. 7,
af kallaör, «én. som raaber», se Bd. I S. 290, Ldsbl. 182, — og i noget
yngre Navne med * K a 11 a r a- vse Vegaarsheien GN. 48) og med * R ö p a r
a-;se Bd. XV S. 383) i samme Betydning, — alt ved Steder, hvor man raabte
for at blive sat over Vand.
11,10. Hovet. Udt. have.
Se Gjerstad GN. 2,5.
Kygli. Gaardnavne VIII.
3
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
