Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
•58
NEDENES AMT
38. Aamli Præstegaard. — Se Oplysningerne om Herredets
Navn. Dertil Ødegaardene Valde og Flaastad, brugte til Sæter og
Slaatteland St. S. 206. Omblie Præstegaard 1668. Omblie med
Flaastøl 1723.
Se under Herredets Navn. !) Navneformen Valde betegner Valle, at
* V Q 11 r eller Velli r, se Holt GN. 61. 2) Flaastad, Flaastøl. Iste Led er
maaske flå f., Afsats, liden Flade. Da der til Præstegaarden hører en Sæter
eller «Øigar» Flaastøil, er aabeubarlig Skrivemaaden fra 1723 rigtig for sin
Tid, og det er neppe rimeligt, at Navnet før kan have været Flaastad.
39. Børtinghus. Udt. børtinghus. — Birtingshus 1595.Vi.
1601. Bierthingshus 1610. 1612. Berthingshus 1611. Børtingshus
1668. 1723.
Da de ældste Skrivemaader, som sees i andre Henseender (ved sit i i
lste Stavelse) at følge skriftlig Tradition, ligesom de senere har lste Led i
Genitiv, maa man helst antage, at dette er oprindeligt, skjønt man ikke
skulde vente, at s i denne Stilling var bortfaldet. S. B. antager det
bortfaldet ved Dissimilation. Grundformen synes saaledes at være
*Birtings-hiis, af birtingr m., en lysende, skinnende, formodentlig brugt som
Tilnavn, maaske ironisk, som i det historisk bekjendte Tilfælde med Öttarr
Birtingr, Mork. 190.
39.1. Hogevold. Udt. Mgvåll.
Vistnok et temmelig ungt Navn; af Adj. høg, høi; jfr. under GN. 2.
39, 2. Hovet. Udt. have,
Jfr. Gjerstad GN. 2, 5 og ndf. GN. 55.
40. Negaarden. Udt. ne garen. — Needergaardenn 1595. Va.
Neegaarden 1601. Nergaarden 1611. Neergaard St. S. 207. 1668.
Neergaarden 1723.
*Ni5rgar8r eller * N e 8 r i g a r 8 r, den nedre Gaard; ved dette Navn
er Gaarden betegnet som opstaaet ved Deling af en tidligere. Den tilsvarende
høiereliggende Del af den oprindelige Gaard er vel Eisland eller Aamli eller
maaske Børtinghus. Efter sin Form kunde Navnets Forled være Elvens Navn
N i Ö, men at det er saamensat med -garör, og at Navnet staar i bestemt
Form, taler imod denne Oprindelse.
40. 4. Klovfjeld. Udt. Mø’v fjell.
Af klyf f., Kløv; egentlig Navn paa det bag Gaarden liggende Fjeld,
over hvilket den gamle Kløvvei gik opover Dalen og videre til Telemarken.
41. Risland. Udt. risslann. — Rittian DN. VI 827, 1563.
Rittland 1595.Vi.
Af r i s n., Eis, Krat.
41.2. Aarhus. Udt. å’rus.
Der er ikke, som der oftest er, hvor dette Navn forekommer, Udløb af
nogen Elv i Nærheden, og her er det saaledes virkelig h u s, ikke öss m.,
Elvemunding, som er Navnets 2det Led; lste Led er å f., Aa, i Gen.; jfr.
Indl. S. 57 og 69.
42. Engenes. Udt. éngnes [e imenes}. — i Nese DN. IV 383,
1378 (antagelig svarende enten til denne Gaard eller en af de andre
med -nes sammensatte Gaarde her, GN. 61 eller 62). Engenes 1595. Vs.
1601. 1611. 1668. Engenæs 1723.
*Engjanes eller *Engj arnes, Gen. Ent. eller Fit. af eng f., Eng,
sms. med nes n., Nes.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
