Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
•112
NEDENES AMT
36. Asdal. Udt. dssdål [asdal]. — a Asdalum DN. II 104.
1314. Aaßdall 1593.Vi. Aßdal 1601. Aasdal 1610. 1611. Asdahl
1670 (med Biørhus 1668). Asdal 1723.
Gaarden ligger ved en Elv, Lilleelven, som gjennemstrømmer
Assæ-vandet, og derved bliver det sikkert, at As- i Gaardens og Søens Navn er et
Elvenavn, men om dette er mere eller mindre afslidt, kan ikke sees. Navnet
Asdal forekommer ogsaa i Bamle, og det nærstaaende Asdøl i Sylling i Lier,
Asseim i Lavik i Sogn, se NE. S. 5 I Jøssund i S. Tbj. er der en 0 og
Gaard Asen, udt. A’sin, en bestemt Flertalsform, formodentlig af Hunkjøn,
se Bd. XIV S. 28. Maaske stikker beri Stamordet til disse sammensatte
Navne; det kunde vel høre sammen med Verbet esja, at gjære.
36, 3. Møllerpladsen. Udt. mø Ilar plassen.
[36, 7. Bjorbæk. Udt. bjorbæltk. — Se under «Forsvundne
Navne» ved Slutningen af Herredet],
36, 11. Grandalen. Udt. grandalen.
36,16. Bakken. Udt. ba Men.
36, 25. Aas. Udt. ås.
36, 35). Høiaasen. Udt. høi åsen.
Da Adj. høi i Bygdens Dialekt heder høi, kau man ikke sikkert vide,
om det er delte eller høy n., Hø, som er brugt som lste
Sammensætningsled.
37. Ranneklev. Udt. rannekleiv. -— Rannekløff, Raffnnekloff
1593,Vi Rafnekleff 1601. Ranneklof 1610. 1611. Rannekleeff 1670.
Raneklef 1723.
* R a f n a k 1 e i f f., efter Fuglen Ravn, oldn. rafn (ældre h r a f n).
Overgang af gammelt fn til nn forekommer ogsaa ellers, saasom Stunner,
udt. Stunnær, af S tuf na r, i Kraakstad, og Stavnum, udt. Stannaam, af
S ta fn hei mar, i Stokke (StK. S. 132).
37. 10. Sandstø. Udt. sdnnstø.
Det sidste Led er s t q 8 f., Landingsplads.
38. Lunnerød. Udt. lonnerø. — Nunnurud DN. IV 259, 1347.
Nennerød 1611. Nønnerød 1630. Lunderøe og Lille Lunderøe 1670.
Lunderøed og Lille Lunderøed 1723.
*Nunnuru8, af n u n n a f., Nonne. Det første N- er ved Dissimilation
gaaet over til L-, ligesom Nunfjorden i Bjørnør nu kaldes Lunfjorden (Bd.
XIV S. 14) og Nunneteigen i Ramnes Lundteigen. NE. S. 175 formodes det,
at der har været et Elvenavn Nu nn a; men den herværende Elv, Lilleelven,
har aabenbarlig havt et andet Navn, se ovfr. GN. 36. N u 11 n a har da
maaske været Personlilnavn.
39. Hausland. Udt. hauslann. — Hußeland 1611.
Huusße-land "1611. Huusßeland 1670. Huuseland 1723.
Opr. *Hausaland. Iste Led er hauss m., egentlig Hovedskalle, i
Stedsnavne i afledet Betydning om rundagtig Høide, se Indl. S. 53. Her i
Gen. Flt. Samme Navn ogsaa i Fjære (GN. 48) og i Jelse.
39,9. Rydningen. Udt. rø"nningen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
