Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
27. BYKLE
213
partier med sumpet Bund og skumle Vandpytter» og et Iste
Sammensætningsled Dysje- fra Sætersdalen i samme Betjening. Et dertil hørende (men
ukjendt) Elvenavn *Dy sj a kunde maaske være gammelt Navn paa den Elv,
som her gaar ud i Bosvandet.
9. Bratteland. Udt. bratteland. — Bratteland 1668.
Brate-land 1723.
*Brattaland, sms. med Adj. b r a 11 r i bestemt Form.
9, 2. Skaalaas. Udt. ska lås [skdlås].
Udtaleformen viser, at Navnets Iste Led maa indeholde Stammen skol-;
Skol n. betyder i Folkesproget: Skyllen, Pladsken. Et Elvenavn ’Skol
eller * S k o 1 a er ellers ikke bekjendt, men vilde ikke være en usandsynlig
Dannelse. Der løber her en Elv ud i Bosvandet.
9. 3. Skardberg. Udt. skareberg [skarebærg].
Sandsynligvis *Skaröaberg, som forekommer i Skalberg i
Sande-herred og Tjølling (Skardaberg EB.) og Skårberg i Eker (Skardaberg
1355). Iste Led kan være Gen. Fit. af skarö n., Bjergkløft (neppe Gen. af
Mandsnavnet S k a r 3 i, jfr. PnSt. S. 220).
10. Nesland. Udt. nésland. — Netzlanndt 1595.Vs. Netzland
1601. Neetzland 1610. Nedsland 1612. Nettlandt St. S. 182.
Nésland 1668. Næsland 1723.
Saalydende Navn ogsaa Froland GN. 38.
11. Tveiten. Udt. tvai’ti. — Byklætweyth i Byklæbø DN. I
729, 1504. Thuedenn 1595. Vs. Tuedden 1601. Tliueden 1610.
1611. Thuedenn St. S. 182. Tueden 1668. Tveden 1723.
Her sees oldn. ]j v e i t f. som Gaardnavn at have Hunkjonsartikel,
ligesom ogsaa Valle GN. 53, medens Navnet ellers i Amtet enten staar uden
Artikel eller har -en, se Herefoss GN. 6.
12. Holen. Udt. hö’len, Dat. -lé [Dat. -læ]. — Hollenn 1595.
Hollen 1601. Hollim 1611. Høelen 1668. Holen 1723.
Bestemt Form af höll (ogsaa h v å 11) m., isoleret, især rundagtig Høide,
se Indl. S. 56.
13. Mosdol. Udt. massdøl [mtfss-i — Moßdøll 1595.Vå.
Mos-doll 1601. Møßdøll 1610. Moeßdoll 1611. Moesdøll 1612. St. S.
182. Moesdall 1668. Mosdøel 1723.
Sidste Led er Dialektens Døl f., liden Dal. Iste Led er vistnok mosi m.,
Mosplante, mosebevoxet Myr.
14. Byklum. Udt. by’kklåmm [bykklomm], — Bøgle
1595.Vi-Bockle 1601. 1611. Bocble, Bøchlumb 1612. Bøchle med Haslemoen
1668. 1723. Se forøvrigt Oplysningerne ovenfor om Sognets Navn.
Endelsen -nm, udt. -omm, som forekommer adskillige Gange i
Gaard-navne i Valle Præstegjeld, kommer ikke af -h e i m r, der hverken her eller i
Bygland foreligger i Gaardnavne, men af Kasusendelsen u m i ubest. Dat.
Fit., hvor -m ialfald i Valle Præstegjeld er bleven bevaret, ligesom i
Præpositionerne ijønom og imyggjom, medens den bestemte Dativendelse -unum
bliver til -ö. For Navnet Byklum bevises denne Oprindelse ved B u g 1 u m
allerede i PN. Gaardens (og Herredets) Navn er saaledes opr. By kl ar;
dettes Gen. har man som 1ste Sammensætningsled i Byklætweyth og
Byklæbø, se ved GN. 11. Dette B y k 1 a r er Fit. af det Sønavn, som nu
i Bykle udtales Bykjyl, i Valle Bykjil (ikke Bykilen, som der ofte skrives),
ligesom idethele ofte Sø-, Fjord- og Elvenavne, naar de gaar over til Gaard-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
