Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
8. HALS A A OG HARTMARK
81
81. Luiulevig. Udt. lunnevig. — Lønnewig 1668.
Lohne-vig 1723.
Indeholder det frg. Gaardnavn. I Matrikelen af 1905 skr. Lundevik.
82. Hille. Udt. lulle. — Hille DN. VI 817, 1557. Helle DN.
VII 844, 1564. [Heløen ASt. 87], Hieldøenn 1601. 1604. Vi. Hildønn
1610. 1630. Hildøen med Stensøe, Ramsøe, Kraage, Aaschoed og
Stoeroe 1668. Hildøe med Hildøesund 1723.
* H i 11 a, Ønavn, efter O. R. afledet af hjallr m. (Indl. S. 66) og
isaa-fald samme Ord som hil la f., Hylde. «Hille findes ret ofte paa Vestlandet
som Navn paa Øer (vestenfor Mandal, i Strand og i Sjernerø S. i Ryfylke, i
Moster og i Møgster Sogne i Søndhordiand 1 og i Gulen i Ytre Sogn). Den
opr. Form for dette Ønavn maa vel have været H i 11 a, og Navnet, hvis den
forudsatte Afledning er rigtig, have sin Grund deri, at man har fæstet sig
ved en iøinefaldende Afsats i Høiden, en Terrasse paa Øen> (Thj. VSS. 1891
S. 191). Denne Formodning synes at passe her. — Munch har (Norge i MA.
S. 130) uden Hjemmel givet denne 0 Navnet Hilley og henført det i Hkr.
(S. 521) nævnte Hillarsund til dette Sted. O. R. bemærker hertil i en
Notits, at «det synes tvivlsomt, baade om Stedet er at søge her, og om
Navne-formen er rigtig». I et Vers af Sigvat Skald, som anføres i Hkr. smst.,
nævnes et Stedsnavn II i 11 ar (vel Akk. Flt.); Hillarsund forekommer
kun i Prosatexten. — Underbrugene ere Øer og Holmer omkring Hille:
Steinsøen, Ramsøen, Kraaga (to Skjær), Storøen; «Aaschoed» maa være
Karternes Aasgar(d). Sundet mellem Hille og Fastlandet heder nu Hillesund.
82, 26. Jinkkøen. Udt. näkkøia.
Vel ligesom Nakholmen af n a k k i (h n a k k i) m. (Indl. S. 68) i Ordets
Brug om Høider.
FORSVUNDNE NAVNE.
Kapellet de Hargnarstaðum, annekteret til Holme Kirke DN. IV
73, 1307 (lat.). (Skulde vel ei være Hartmark Kirke?).
Brevet er udstedt i Bergen af Erkebiskop Jørund; Formen er neppe
helt rigtig. Noget Navn, som kan minde om det i Brevet anførte, kjendes
ikke nu paa disse Kanter, med mindre det skulde være Hartmark. Isaafald
maatte vel H argnar- være Feil for * H a r k n a r-, en Feil, som ikke vilde
være paafaldende, og dette Gen. af et *Horkn f., som kunde være et
Elvenavn. Der synes at have existeret et Elvenavn Hork (se NE. S. 91 f.), som
kunde høre sammen dermed Navnet "Harknarstaðir maatte da senere
være fortrængt af et Navn paa det omliggende Skovdistrikt,
*Harkn(ar)-m <} r k, som ganske vist vilde blive til Harkmark (den ældste bevarede Form,
se S. 65). Et Elvenavn * H q r k n kunde staa i Forbindelse med hark
n., Støi, Uro, og med Folkesprogets Ord Haik n.: møisom Gang, harka: gaa
besværligt, slæbe sig frem. Det hele bliver dog meget tvivlsomt.
Sunde 1630.
Uvist hvor; Formen er den gamle Dativform.
1 «Intet af de to sidste Steder er nu særskilt 0, men de knnne vel have været det i
Fortiden.. (O. R.).
Rygh. Gaardnavne IX. 6
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
