Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
140
LI STEK OG MANDAL AMT
41. Handeland. Udt. hdnnelann. — Hanndeland
1595.Vi-1601. 1611. 1612. Handeland 1668. 1723.
Dette Navn findes i Lister og Mandal Amt ogsaa i Lyngdal (GN. 122),
i Hægebostad (GN. 83) og i 0. Siredalen (GN. 11), i Stavanger Amt i Lnnd
og i Sande, samt i S. Bergenhus Amt i Fjelberg. Overalt mangler Skriftform
ældre end 16de Aarh., hvorfor der intet kan siges med Sikkerhed om Navnets
Oprindelse. Da det forekommer saa ofte, kan det ikke, som foreslaaet i NE.
S. 90 f., forklares som en Sammensætning af land med et Elvenavn Hand-,
Snarere er det at sammenstille med Hande (udt. hande) i V. Slidre, i
oldnorsk Form Hangðir (a Hongdum DN. I 131, 1316. VI 89, 1316, i
Honddom DN. VII 342, 1403), hvilket er forklaret som Flt. af et ellers
ukjendt Ord *hangð eller hqngð f., bråt, udoverhængende Høide, der
synes at være nær beslægtet med Verbet h a n g a, h é k k, at hænge,
intransitivt (Bd. IV, 2 S. 285 f.). Paa lignende Maade kan Handeland komme af
"Hangðaland og indeholde det nævnte Ord i Gen. Flt. Det kan da
sammenlignes med Hangeland (se om dette Navn Fede GN. 9). Alle Gaarde
af Navnet Handeland sees paa Karterne at ligge lige under eller nær bråt
Fjeld. Da ogsaa Handegaard i Jondal har saadan Beliggenhed, turde
ligeledes der foreligge Navneledet *Hangða-. Ogsaa Hannaas i Hornnes tør
have samme Oprindelse, *Hangðáss (Bd. VIII S. 188). En anden
Dannelse med liguende Betydning foreligger maaske i Gaardnavnet Hangran i
Byneset (Hangrar i Gen. DN. III 7, 14de Aarh., af Hangrom AB. 58)
og i Fjeldnavnet Hangersknolten, i Nord for Vossevangen, begge omtalte af
O. R. uden nogen Forklaring. Se Bd. IV, 2 S. 285 f. Jfr. Bd. XI S. 82 f.
41,2. Lundemyren. Udt. lunnemýrœ.
41,4. Stien. Udt. stVann.
42. Eksaa. Udt. æJcså. — [i Æxa DN. XV 34, c. 1398].
Exaa 1595.Vi- 1601. Exßaa 1610. 1611. 1612. Exaa 1668. Exaae
1723.
Jeg har ingen anden Forklaring at foreslaa, end at Navnet er det samme
som Egsaa i Øislebø (GN. 65), altsaa opr. *Eiks, derefter sms. med á f.,
* E i k s á. Gaarden ligger ved den Elv, der øverst oppe heder
Hovasdals-bækken, men længere nede skifter Navn flere Gange. Om der nu vokser Eg
ved Stedet, ved jeg ikke; men Egen gaar ialfald med enkelte Ti æer saalangt
op som til det adskillig nordligere liggende Ekill. Gaarden ligger i Nærheden
af Løvdalsheien. Formen Æxa fra c. 1398 strider ikke mod denne
Forklaring; Navnet Eirik r findes saaledes i endnu tidligere Tid skr. Ericer,
Æ r i k s.
43. Flystveit. Udt. flý’stveit. — Fløijelstued 1668. Flystved
1723.
Baade Betoningen og den ældste bevarede Form tyder paa, at Navnets
Iste Led opr. har udgjort to Stavelser. Ligger under Løvdalsheien, og Iste
Led staar formodentlig i Forbindelse med flug n., bi at Fjeldside; naar ingen
ældre Form kjendes, kan nærmere Forklaring vanskelig gives.
44. Bydalen. Udt. by dalen. — Bydallen 1668. Byedahlen
1723.
Er i NE. S. 25 opført under en Elvenavnstamme By- med den
Bemærkning, at Gaarden ligger ved en Elv. Derved maa vel sigtes til en ganske
liden Bæk, som falder i Epteaaen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
