Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
274
LI STEK OG MANDAL AMT
15. Lindefjeld. Udt. linnefjcedcl. — Lindefield [ASt. 89].
1594.74. 1600. 1612. 1619. 1668. 1723.
16. Solli. Udt. soli. - Lie 1668.
Har alm. været skr. Sørli.
17. Moland. Udt. mólann. — Moeland 1668. 1723.
»Moland; se Bjelland GN. 50.
18. Gunstenslien. Kaldes lí’æ. — Gunstenslien med Moen
1668. Gundsteenlie med Moen 1723.
*Gnnnsteinslið; af Mandsnavnet Gunnstein n, som var alm. i
Norge og paa Island i MA. og fremdeles er i Brug i Ryfylke, ved Mandal og
i Nedenes. Se PnSt. S. 106
19. Netland. Udt. nettlann. — Nedland 1612. Netland 1619.
1668. 1723.
•Nesland; ligger paa et Nes ved Kvina. Samme Navn i Gyland
(GN. 62) og i Nes (GN. 99); i Nutidsformen Nesland i Aaseral (GN. 40). En
anden Oprindelse synes Navnet Netteland at have, skjønt Ddtalen er den
samme (se Bd. XI S. 22).
20. Netlandsneset. Kaldes næ’se. — Nætlands Næsset 1668.
Netlandsnessit 1723. .
Ligger paa den anden Side af Elven.
21. Risnes. Udt. rtsnes. — Risnæs 1668. Riisnes 1723.
Ligger paa et spidst, i Kvina udstikkende Nes. Iste Led er ris
(h r i s) n., Kratskov.
22. Knaben. Udt. Malen. — Knaben 1600. 1612. Knabbenn
1619. Knaben 1668. 1723.
Har sikkert Navn efter det Fjeld, under hvilket Gaarden ligger, og ikke
omvendt Fjeldet Navn efter Gaarden. Dette Fjeldnavn Andes ogsaa ellers i
dette Amt. Knapen heder saaledes et Fjeld i Aaseral, og ved Flekkefjord
har man Kvideknaben og Middagsknaben. O. R. siger i Daae, Kv. (S. 106):
«Det er vel intet andet end Ordet k n a p i, der i Middelalderen betegnede
Herremandstjenere, som her er anvendt som Fjeldnavn.s Dette Ord knapi
er sandsynligvis indkommet i senere Oldnorsk ved Laan fra Angelsachsisk.
I Aere norske Dialekter bruges nu Knape i Betydningerne: Mand, Kar],
prægtig Karl, Stormand (se Aasen og Ross), og Ordet kunde maaske i en saadan
Betydning være blevet anvendt som Fjeldnavn, ligesom «Manden» kan Andes
brugt saaledes. Sandsynligere er det dog, at Knapen (Knaben) som Fjeldnavn
er det af Ross fra Sætersdalen anførte Fællesord Nape m., «Bjergknold, som
stikker stærkt frem eller op af en Fjeldflade» (saaledes har ogsaa Ross
opfattet Navnet Knaben), i oldn. Form * k n a p i. Napen Andes som Navn paa
en Fjeldhøide i Stryn i Nordfjord. Det ovfr. anførte Fjeldnavn
Middagsknaben vil da svare nøiagtig til t. Ex. Middagskolien (om saadanne
Høidenavne se Bd. IV, 1 S. 190). Nape forholder sig til ’knapi som Nut til
oldn. knút r og Fjeldnavnet Nuken til oldn. knjúkr; Bortfald af
k-foran n finder Sted i flere Egne af Landet, t. Ex. i Sætersdalen. Ordet
’knapi i Betydningen «Bjergknold» og i dets Brug som Navn paa
Fjeld-høider er beslægtet med knap pr m., Knap, der som bekjendt ogsaa findes
brugt i Navne paa Fjelde, Fjeldfremspring osv.; jfr. i svenske Dialekter baade
knape m. og knapp m. i Betydningen «Bøttepind? (til at holde sammen
Bøtte-øret og Hanken). Ogsaa Napa som Navn paa Skjær (udenfor Nevlunghavn)
maa høre sammen med disse Ord. — Paa denne Gaard levede «Bondehelgenen»
Besse paa Knaben (se L. Daae, Norges Helgener. S. 199).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
