- Project Runeberg -  Norske Gaardnavne. Oplysninger samlade til brug ved Matrikelens Revision / 9. Lister og Mandal amt /
350

(1897-1936) [MARC] [MARC] Author: Oluf Rygh With: Sophus Bugge, Albert Kjær, Karl Rygh
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

350

RETTELSER OG TILLÆG

land i Finsland (GN. 11) synes at maatte være *Djúpsland. Om
lignende Forlængelse af lste Led jfr. t. Ex. Søgne GN. 74, 6, Laudal GN.
28, Lyngdal GN. 142.

S. 37. L. 17 f. n. Sidste Sætning i denne Linie rettes til: Jfr. Lyngdal
GN. 136.

S. 40. L. 20 f. o. Lyngal 1. Lyngdal.

S. 41. Til GN. 55. Flanestad: Ved Flansaas i Ævanger har Magnus
Olsen gjettet paa, at lste I.ed kunde være Gen. af Mandsnavnet Framarr,
idet *Framars- ved Dissimilation kunde blive til *Flamars-, og
dette sammendrages til Flams-, Flans- (Bd. XI S. 518). Paa samme Maade
kunde Flan(e)stad være opstaaet af ’Framarsstaðir; men denne
Oprindelse er dog neppe sandsynlig.

S. 44. Til. GN. 74. Baaseland: lste Led kan være Gen. Flt. af báss m.,
Baas; om Brugen af dette Ord i Stedsnavne se under Liknes GN. 104.
O. R. forkaster denne Forklaring i PnSt. S. 48; men til Fordel for den
turde den Omstændighed tale, at Navnet forekommer 3 Gange i Nedenes
og Lister og Mandal Amt.

S. 45. L. 1 f. n. Eiken 1. Hægebostad.

S. 50. Til GN. 23,7 (ved en Tryk fe il 27,7). H øllen: DN. I 232, 1344
omtales Fisket i Hylinum mellam Fyris ok Aaros (Søgne GN.
19 og 20): lidt længere nede i samme Brev staar j Hyl in. Her er
Ordet h y 1 r brugt om en Lokalitet i Elven, fra hvilken det senere maa
være overført som Navn paa det nærliggende Strandsted.

S. 51. Til GN. 30. A usvigen: Den fra PnSt. anførte Forklaring af et
Mandsnavn synes dog usikker. Det kan vistnok være samme Navn som
Ansevik i Kinn, sms. med ausa f., Øse, i dette Ords Brug om
rund-agtige Bugter, som have Lighed med en Øses Skaal. Jfr. Koksvik i
Tingvold. af Koks f., Øse, der som Stedsnavn er brugt paa samme Maade.

S. 52. Til GN. 40. Saltaag: Om Forklaring se under Lyngdal GN. 64.

S. 54. L. 19 f. n. H v i n i r og H v i n i s f j q r ð r bør skrives H v i n i r og
H v i n i s f j o r ð r.

S. 57. L. 6 f. n. tilføi: Lyngdal GN. 142.
s. 62. L. 6 f. n. spjosnese i. spjo"snese.

S. 74. L! 1 f. li. Notetegnet 2 er udfaldet.

S. 77. Til GN. 61. H esl and: I en Notits til Gaardnavnet Hetland i
Høiland Stav. har ogsaa O. R. antaget *Hesliland for sandsynligere end
•Heðinsland. Hesland, Hetland forekommer i alt c. 15 Gange, hvad
der taler imod hvilkensomhelst anden mulig Forklaring.

S. 86. Til GN. 3. Haaland: Tilføi [Haaland DN. VII 809, 1543].

S. 86. Til GN. 4. Bjelland: O. R. har antaget, at Bjorland i Nærbø
snarest er opr. *Bjárland, af bær m., Gaard. Hvis dette er rigtigt,
kunde ogsaa Bjelland her i Holme forklares paa samme Maade. Det
synes dog, som om baade de ældre Former og Udtaleformerne med jø
snarest tale for Forklaring af bj órr.

S. 87. Til GN. 9. Holmesland: Til Gaardnavnet Skrettingland, GN. 52
i Haa Stav., har O. R. i en Notits bemærket: «Antagelig dannet af
Skret-ting GN. 59. Kanske opr. en Gaard, som har været afhængig af denne?»
Paa samme Maade tør man antage, at her i Holme Navnet Holmesland
og i S. Undal (GN. 11) Navnet Haalumsland indeholder Gaardnavnet
Holme, opr. H o 1 e i m r, Holme GN. 17, det første i Skriftformen, det
andet i Udtaleformen, og at disse Gaarde i sin Tid have hørt under den
anseelige Holmegaard. Det er Indl. S. 64 bemærket, at endel af Navnene
paa -land utvivlsomt ere forholdsvis nye.

S. 90. L. 15 f. n. Her kan tilføies Henvisning til Hægebostad GN. 101.

S. 91. Til GN. 34. Mos land: Ældre Skrivemaade med -ti for opr. -si,
hvor Udtalen nu er -si, forekommer ved saa mange Navne, at man vel
heller tør antage, at Udtale med -ti en Tid har været mere udbredt, end
den nu er. Jfr. hvad der er sagt S. 68 om Forholdet mellem
Hals-hangar, Háshaugar og Nutidsformen Halse.

S. 93. L. 13 f. n. Fede GN. 13 1. Laudal GN. 28, Bjelland GN. 37.

S. 101. L. 24 f. o. tilføi: Om Udtalen med -i jfr. Hitterø GN. 35.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 19:35:00 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ngardnavne/9/0368.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free