Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
353 RETTELSER OG TILLÆG
Olsen gjør mig opmærksom paa, at Gaardnavnet Kvassaaker i Valle i
Sætersdalen udtales fcvds-, Jcvös- (Bd. VIII S. 220). De ældre Former
med -r (Vockre-, Wokre-) synes at tale for denne Forklaring.
Vaage(s)-forholder sig isaafald til * V a k r s- som Sanges- til *Sangrs- i Navnet
Sangesland, hvis dette er opr. ’Sangrsland (se Laudal GN. 39).
Mandsnavnet V ak r (Gen. Vakrs) er samme Ord som Adj. v a k r,
aarvaagen, rask, uforfærdet. Det er et gammelt germansk Navn, som findes
i Gammeltydsk fra 7. Aarh. e. Kr. (Wacar, Waecar, Wachar). I
Norden synes det at have været lidet brugt. Fra Sverige kjendes kun de
deraf afledede Navne V a k r i (Mandsnavn) og V a k r a (Kvindenavn) i to
Runeindskrifter (Liljegren, Run-Urkunder No. 1275. 522). I Danmark
forekommer det mulig som Isle Led i et Stedsnavn (O. Nielsen S. 104).
I Norge nævnes (Hkr. 203) Vakr elfski blandt Mændene paa Ormen
lange. I DN. synes det ikke at forekomme. Derimod findes det i meget
gammel Tid netop i denne Del af Landet, nemlig i Formen W a k r a r
paa Runestenen fra Reistad i Hitterø (GN. 17), som S. B. har antaget at
være fra c. 600 e. Kr. (se S. 306 foran). Ogsaa paa Island har det været
brugt. Efter Nutidsformen kunde Vaagestad afledes af Mandsnavnet
V a 1 k i, hvorom se PnSt. S. 276; men derved forklares ikke de ældre
Former med r.
S. 167. Til GN. 11. Haalumsland: Om dette Navn se ovfr. under
«Tillæg» til S. 87.
S. 159. Til GN. 25. Midtstøle: Tilføi: Sthødlle, Sthødle med
Eige-stødulen, Stødle, Stødlle DN. VII 808. 809, 1643. Jfr. ndfr. under
«Rettelse» til S. 161.
S. 161. Til GN. 43. Støle ytre: Det herunder anførte Brev DN. VII 809,
1543 viser sig ikke at gjelde denne Gaard, men GN. 26, Midtstøle,
hvorfor Henvisningen dertil her er at slette.
S. 162. Til GN. 49. Tjaum: Med Hensyn til Udtalen med -au kan mulig
sammenlignes med Nutidsformen Brauskeland af opr. *Brúskaland
(Laudal GN. 8). O. R. har under Tvivl antaget (StK. S. 59), at Tj- i
dette Navn som ofte ellers er opstaaet af opr. H j-. Man maatte vel
isaafald tænke paa Sammenhæng med Folkesprogets Hjaam n., tyndt Dække,
f. Ex. af Støv (Aasen og Ross), islandsk h j ó m n., Støv, hvorved man
dog neppe vil opnaa en sandsynlig Forklaring.
S. 164 L. 20 f. o. Skoftaland 1. Skoptaland.
S. 164. Til GN. 65. Foss: Under de ældre Former af dette Navn er at
tilføie [a Fosse, i Fosse DN. V 689, 1492]
S. 164 L. 1 f. n. XII 1. DN. XII.
S. 165 L. 1 f. o. XI 1. DN. XI.
S. 168. Til GN. 100. Hovsdalen: DN. V 6-52, 1478 nævnes en Gaard
paa Hofwa, hvis Beliggenhed ikke angives nærmere. Da Brevet efter
en senere Paategning synes at have været opbevaret paa Floge-Seland i
Vigmostad (GN. 66) og at være skrevet paa Lyngdal Præstegaard (jfr.
ndfr. under «Tillæg» til S. 241), har vel den omtalte Gaard ligget i den
midtre Del af dette Amt. Isaafald kan dens Navn være indgaaet i
Navnene Hovstøl og Hovsdalen (GN. 99. 100) og O. R.’s Formodning
altsaa være rigtig. Hofwa maa vistnok være feilskrevet eller feillæst
for Hofwæ, d. e. Hofi, Dat. af H o f.
S. 170 L. 17 f. n. 1892 1. 1891.
S. 170 L. 12 f. n. Tilføi: [Søøyllandh, Søødlland, Sølland, Søllandh DN.
XIII 801, 1557], O. R. antager (DN. XVI 916), at hermed menes denne
Gaard (Saudland i S. Undal) og ikke, som antaget i DN. XIII, Saudland
i Austad (GN. 32).
S. 175. Til GN: 148. Lindland: Ogsaa dette Navn holder O. R. (StK.
S. 96) trods Udtalen for at være opr. * L i n 1 a n d, hvad der vel ogsaa
er det rigtige, og paa samme Maade bliver da Lindland i Vanse (GN.
HO) at forklare. Jfr. Holme GN. 46.
Rygh. Gaardnavne IX
23
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
