Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tredie del - 14. Hvorledes „Duncan” kom til østkysten af New-Zealand
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Han fik fodderne viklet ind i en tougrulle, han
holdt paa at falde og klamrede sig med begge hænder
til et reb.
Pludselig lod der et frygteligt brag. Kanonen
paa fordækket gik af og oversaaede de rolige bolger med
sen kugleregn.
Den stakkels-, beklagelsesvkerdige Paganel havde
klamret sig til den ladte kanons trækline, og skuddet var
gaaet af.
Geografen blev kastet om paa standsetrappen og
forsvandt ned i mandfkabets rum.
Efter den ved skuddet bevirkede forbauselse fulgte et
skrig af stræk. Man troede, der var skeet en ulykke.
Timatroser ilede ned paa mellemdaekket og bar den
halodode Paganel op. Geografen talte ikke mere.
Den brave franskmands reisekamerater var fortviv-
lede. Majoren, som ved slige særegne anledninger plei-
ede at fungere som læge, gav sig i lag med at løse
klæderne op paa den ulykkelige Paganel for at forbinde
hans saar; men han havde neppe lagt sin haand paa
den døende, da denne vendte sig om, som om han var
kommen i beroring med et elektrisk batteri·
»Aldrigl Aldrigl« raabte han og trak omhyggelig
sin lasede kappe om sig.
,,Me·n, Paganell« sagde majoren.
»Nei, siger jeg Dem l«
»Vi maa se efter . . .«
»De skal ikke se efterl . .«
» »-. —«— . ««M«NTs · .
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
