Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Verker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
denne periode, blir uhjælpelig atter sittende fast i
kaos.
Som tænker blir han saaledes ogsaa her visselig
subjektiv. Men som historisk fortæller lægger han
alle personlige hensyn væk. Og her hadde der
saa-men været anledning nok at si behageligheter til
alle kanter og vinde venner; for det er jo de samme
stor-ætter, som lever paa hans tid i Firenze. Han
gjør det ikke. Han er ubestikkelig i sin dom,
privatinteressen skinner aldrig igjennem. Han er kold,
men fint merkende, lik en seismograf, som
indregistrerer, som varsler katastrofen. Men netop derved
blir hans historie saa fortættet av dramatisk liv; man
har i saa maate endog sammenlignet den med
Shakespeare.
Men føler man hans stil paa pulsen, merker man
nok i hver linje, hvor han er selv, — hvor han
personlig har hat nydelse av det, han skrev. Stilens
kraft og virkning beroi nemlig paa synsk enkelhet.
Og jo mer i visionær ekstase han kommer, des
enklere blir hans stil. Form og indhold smelter
sammen og blir ett under betatheten ved at nærme s;g
katastrofen; det receptive reagerer og skaper blomsten
i den episke stil, den beseirede spændings stil. Det
er i grunden paa sin maate samme fænomen som
naar neurastenikeren midt under slaget pludselig
staar der sund og enkel i sit følelsesliv: handling og
fare lægte! Det samme møter vi f. eks. hos Dante:
spændingen forenkler; jeg minder om hin
enestaaende scene i taarnet (L’inferno’s tre og tredivte sang),
hvor Ugolino ved svik stænges inde med sine sønner
329
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
