Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Geniet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
efter hans død. Og historikerne har kivedes om
dommen over ham. Fantast! sier nogen. Ja,
virkeliggjørelsen tok sine 3—4 sekler. Det heter kanske
fantast . . . Forvirret hjerne! Det heter muligens
saa, naar der er kosmisk høihet over éns
verdens-bevissthet . . . Forbryder! har man ogsaa sagt. Det
heter kanske saa, naar éns lære holder sig til de
eneste midler, som éns samtid kjender i det
internationale samkvem, og éns eftertid med. — Og
fyrsterne har delt sig paa hans navn nedover historien.
Som regel blir de underlig kloke i øiet og gaar helt
av veien for de farlige konsekvenser i realiteternes
rike. I 1740 stemplet Fredrik den store av Preussen
hans politiske leveregler som umoralske; som
bekjendt har ingen fulgt dem nøiagtigere end han.
Bismarck, som konsoliderte det Tyske Rike, gjorde
likesaa. Men selvfølgelig var det Vorherre som maatte
finde sig i æren for resultaterne. Og spør man de
ledende i den stormagt, som nys uten sky brøt
nøitralitets-avtalen med Belgien, saa er, som bekjendt,
svaret høist variabelt og løierlig vekslende; og man
vil kanske ogsaa tilsidst der paadutte Vorherre æren.
Av nyere fyrster er det i grunden bare Napoleon I,
som vedstod satsernes bruk uten hykleri.
Machiavelli s eftermæle vil aldrig bli enstemmig.
Han hører til de lykkelige faa stormænd, om hvis
hete navn det op gjennem seklerne vil bli ved at
fræse.
Men et folks eller en tids politiske kultur kan ingen
bedre prøvesten faa end samme folks og samme tids
holdning netop til det centrale i Machiavellis lære;
362
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
