- Project Runeberg -  Niels Lyhne /
46

(1923) [MARC] Author: J. P. Jacobsen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - III.

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

at sige, elsker jeg Dem. O, hvis der var et
Ord, der havde en Slaves beundrende Frygt i
sig, en Martyrs ekstatiske Smil, en Forvists,
en Landsforvists navnløse Hjemve, saa var det
med det Ord, jeg vilde sige, jeg elsker Dem.
O, lad mig tale, hør mig, hør mig, stød mig
ikke bort endnu. Tænk ikke jeg fornærmer
Dem ved et afsindigt Haab, jeg veed hvor ringe
jeg er i Deres Øjne, hvor plump jeg er og
frastødende, frastødende. Jeg glemmer ikke,
at jeg er fattig, — jo De skal høre det, saa
fattig, at jeg maa lade min Moder leve i en
Fattigstiftelse, og jeg maa, maa, saa udarm
er jeg. Ja, Frøken, jeg er kun en ydmyg
Tjener i Deres Hr. Broders Brød, og dog er
der en Verden, hvor jeg er Hersker, med Magt,
stolt, rig, siger jeg, med Sejersglands over mig,
og ædel, adlet af den Drift, som lod Prometheus
rane Ilden fra Gudernes Himmel, og der er
jeg deres Broder, alle de Aandens Store, som
Jorden har baaret, som bærer Jorden, o, jeg
forstaar dem som kun Jævninge forstaa
hinanden; ingen Flugt har de fløjet, som var for
høj for mine Vingers Vælde. Forstaar De
mig, tror De mig? O tro mig ikke, det er
ikke sandt, jeg er kun den lavbaarne
Koboldt-gestalt De seer. Det er Altsammen forbi; thi
denne Kjærlighedens frygtelige Vildelse, den
har lammet mine Vinger, min Aands Øjne
miste deres Sekraft, mit Hjærte fortørres, min
Sjæl bløder sig tom til Fejghedens Blodløshed,
o, frels mig fra mig selv, Frøken, vend Dem
ikke haanligt bort, græd over mig, græd, det
er Rom, der brænder!«

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 19:40:35 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/nielslyhne/0047.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free