- Project Runeberg -  Niels Lyhne /
76

(1923) [MARC] Author: J. P. Jacobsen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - VI.

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Ende af Atelieret, med en lille betænksom
Nynnen, hvorfra hun snart jog op i et Par raske,
latterlignende Triller, snart svævede langsomt
frem i et højtideligt Recitativ.

Paa en stor Trækasse stod der et ungt
Avgustushoved; det gav hun sig til at viske
Støvet af, og saa fandt hun sig noget Ler og
lavede deraf Knebelsbarter og Hageskjæg til
Hovedet og ogsaa Ringe, som hun satte det i
Ørerne.

Mens hun havde travlt med det, var Niels,
under Paaskud af at betragte Hylderne med
Afstøbninger, kommet helt ned til Fruen. Hun
havde slet ikke vendt sine Øjne den Vej han
var, men hun maatte alligevel vide ham nær,
for uden at se sig om rakte hun Haanden
henimod ham og bad ham hente Eriks Hat.

Niels gav hende Hatten i den stadig
udstrakte Haand, og hun tog og satte den paa
Avgustushovedet.

»Gamle Shakspearesen,« sagde hun kjælende,
og klappede den travesterede Buste paa
Kinden, »gamle dumme Fyr, som ikke vidste hvad
det var han gjorde. — Sad han der og tjattede
i Blækket, hvad, og tværede et
Hamlets-Hovede frem, uden at tænke over det, hvad, gjorde
han det?« Hun lettede Bustens Hat og
lod Haanden moderligt glide over dens
Pande, som vilde hun stryge den Haaret bort
fra Øjnene. »Gamle, heldige Karl, med Alt
det! Gamle, ikke uheldige Digterfyr! For,
ikke sandt, Hr. Lyhne, det maa man da sige,
at han var en ikke uheldig Literat,
Shakspeare.«

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 19:40:35 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/nielslyhne/0077.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free