Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - VIII.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
»Jeg har ventet paa det Skib — nej, vær
stille, min Dreng, du forstaar mig ikke — det
var ikke for mig selv, det var din Lykkes Skib
..... jeg havde haabet, at Livet skulde blevet
dig stort og rigt, at du skulde have faret paa
de straalende Veje — Berømmelse ..... Alting
— nej, ikke det, blot det, at du skulde være
med til at kæmpe om det Største, jeg veed ikke:
hvordan, men jeg var saa træt af Hverdags
Lykke og Hverdags Maal. Kan du forstaa det?«
»Du vilde have mig til et Søndagsbarn, lille
Moder, saadan En, som ikke trækker i Aag
med de Andre, og som har sin egen Himmel at
blive salig i, og har sit eget Fordømmelsens
Sted for sig selv. — Ikke sandt, der skulde jo
være Blomster ombord, rige Blomster til at strø
ud over den fattige Verden, men Skibet lod
vente, og de blev kun fattige Fugle, Niels og
hans Moder, ikke sandt?«
»Har jeg saaret dig, min Dreng, det var jo
kun Drømme; bryd dig ikke om dem.«
Niels tav længe, han var saa undseelig ved
det han vilde sige.
»Moder,« sagde han, »vi er ikke saa fattige,
som du tror. — En Dag vil Skibet dog komme.
... Dersom du vilde tro det eller tro paa mig
... Moder, jeg er Digter, — virkelig — hele min
Sjæl igjennem. Tro ikke, det er Barnedrømme
eller Drømme af Forfængelighed. Dersom du
kunde føle, med hvad for en taknemmelig
Stolthed over det Bedste i mig og ydmyg Glæde
derover, at det er, jeg siger det, saa lidt
personligt, saa langt fra Hovmod, saa vilde du
tro det, saadan som jeg saa inderligt ønsker,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
