Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
149
Olav Tryggcsons Saga.
Andet Kapitel.
Efter Trygges Mord havde Brodrene Harald Graafeld og
Gudred rigtignok vceret omkring paa hans Gaarde, men da var
Astrid alt borte, og al den Spergdom de sit paa hende var, at
man sagde, som et lest Rygte, at hun stulde vcere frugtsommelig.
Om Efteraaret, da de kom nordop i Landet til deres Moder og
fortalte hende deres Vedrifter, spurgte hun meget flittig til Astrid
og fik at vide, hvad Rygte der gik, men Uenigheden med Håkon
Jarl gav dem baade om Efteraaret og om Vinteren faa meget
at tcenke paa, at de glemte at lcegge sig neiere paa Kundstab
om Astrid.
Det vårede imidlertid dog ikke lcenger end til om Foraaret,
inden Gunnild fik fine Stevere ud: ned til Oplcmdet og ind i
Vigen, for at faae at vide, hvordan det var fat med Astrid, og
de kom igien med den Besteed, at Astrid var hjemme hos sin
Fader, og havde de ikke lngtet feil, havde hun nok en Sen af
Kong Trygge ved Brystet.
Nu fik Guunild trcwlt, og Håkon, en fornem Mand af
hendes gode Venner, maatte afsted med tredive veludrustede
Ryttere, for at besege Erik paa Opperstad og hente hende Kong
Trygges Sen. Det gik feiende, og Rytterne lunde snart kom
met bag paa Erik, men hans gode Venner i Nabolaget mcerkede
dog Uraad og bragte en Aften Kundstab om, hvad Gicester han
kunde vente. Han gjorde da Anstalt endnu samme Nat og
skikkede Astrid bort med gode Ledsagere, som stulde felge hende
ind i Sverrig til hans gode Ven: Håkon hin Gamle. De kom
da afsted lcenge fer Dag og naaede i Tusmerket til en stor
Gaard i Slens Herred, hvor de da gil ind og bad om Natte
leie; men den rige Mand: Bjern Edderbyld, som der boede, var
et siet Menneske, og da han saae Foll, som han ille kiendte,
og som var daarlig klcedt, jog han dem bort. Saa maatte de
da endnu videre ved Aftenstid, men fandt dog ikke langt derfra
paa Gaarden Visium en Mand ved Navn Thorsten, som baade
lacmte dem Huus og gjorde dem alt det Gode han kunde. Der
laae de da og sov i deres gode Ro, til Thorsten kom og vakte
dem, siiceldte og smceldte og jog dem paa Dsren.
Sagen var den, at strår om Morgenen efterctt Astrid var
Om Astrids Flugt og Forfolgelse.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
