Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
460 Norges Kongc-Krenite.
og sagde: nu, saa gak du hen og stua Jarlen! Iver gik ogsaa
lige hen til Kirken og op i Koret, hvor han fandt Jarlen, og
stedte Svcerdet i ham, saa han sank steendod til Jorden, hvorpaa
han gik tilbage, lige ind til Kongen, med det blodige Svcerd i
sin Haand. Nu, sagde Kongen, slog du Jarlen? Ja, sagde
Iver, jeg flog ham ihjel. Det gjorde du vel i, sagde Kongen;
men det sagde Munkene ikke, thi saasnart Mordet var steet, luk
kede de Kirken i Laas. Dog, da Kongen stittede Bud, at de
stulde strax lukke op igien og holde Tjeneste, saa lystrede Mun
kene, og da saa Kongen kom i Kirke, stiedede han hende saa
meget lorde-Gods til, som kunde udgiore et heelt Herred, og det
gjorde godt paa Roeslilde Vispestol.
Om Ulv Jarl har man en lang Saga, og han var en stor
Krigsmano og den mcegtigste Mand i hele Danmark, ncest
Kongen; men han var meget iilstndet, saa stiv som en Kariol-
Hest og dygtig herstesyg. En Soster ad ham, ved Navn Gyde,
var gift med Godvin Ulfnadson Jarl, og blev ved ham Moder
baade til Harald, som var Konge i England, og til larlerne:
Toste, Valthjov, Maure-Kaare og Svend, samt til Gyde, som
var gift med den engelske Kong Edvard hin Gode.
Om Eigil og Tove, forn loste de danste Fanger.
Kong Olav var, som sagt, blevet liggende ombord, og nu
var det eu Nat, der Eigil Hallsen og Tove Valgcmtson havde
Vagt paa Kongens Skib, at Fangerne, som maatte ligge bnndne
paa Landet om Natten, grced og jamrede sig ynkelig. Da sagde
Tove til Eigil: kom, lad os gaae op og lese de Stakler, thi
den Unt kan jeg ikke tactte at hore paa! Som sagt, saa gjort,
de gik op, siar Bacmdene over og lod Fangerne lobe, en Gier
ning, Folk fandt snare elskelig, men som dog saa hellig misha
gede Kongen, at de havde ncer faaet en Ulykke. Det gik endog
saavidt, at da Eigil strår efter blev syg, vårede det lcenge, inden
Kongen vilde see til ham; men lod sig dog endelig, da Mange
gik i Von for ham, overtale dertil, og fandt da Eigil grumme
cmgergiven, saa han bad meget om Forladelse, hvorpaa Kongen
Tre og firsindstynende Kapitel.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
